- Foto: Mikal Schlosser/NF/Ritzau Scanpix (Arkiv)

3D-modeller kan genskabe smykker fra vikingetiden

Udgivet: 11/08/2023

Del artiklen:

Billedanalyse, også kaldet computer vision, kan bruges til at kategorisere store mængder billeder eller indscannede dokumenter. Det er oplagt at bruge, hvis man vil finde mønstre eller opmåle genstande i billedmateriale. Og det kan bruges i mange forskellige sammenhænge.

Det skriver Alexandra Instituttet i en meddelelse. Instituttet har netop opgraderet indsatsen på området med Peter Ahrendt, der er tidligere lektor på Aarhus Universitet, hvor han har undervist i bl.a. robotteknologi og computer vision.

“Potentialet går jo begge veje. Du kan finde ting og mønstre i billeder, men du kan også gå den anden vej og skabe en 3D-visualisering af et objekt og dermed simulere, hvordan et objekt ser ud fra forskellige vinkler. Hvis arkæologer finder nogle støbeforme, kan du f.eks. simulere, hvordan datidens smykker har set ud, siger han og fortsætter:

“Der er nogle klare fordele ved at have en 3D-model af et vikingefund. Det betyder, at du ikke skal tage genstandene ud af museet, hvilket er noget, konservatorerne er glade for, da genstandene så bevares bedre.”

“Det giver også mulighed for at matche genstandene med andre fund rundt omkring i verden. Hvis du har fundet et bæltespænde i Tyskland, kan du se, om det matcher et fund i Ribe, og på den måde kan det være med til at kortlægge handelsveje og give indsigt i, hvordan de forskellige samfund har udviklet sig teknologisk,” siger Peter Ahrendt fra Alexandra Instituttet.

jornns

Sidst opdateret: 11/08/2023 - 09:05

Emner: Kultur, Kulturarv

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]