Det er uværdigt og dårligt for helbredet, når plejekrævende ældre kun kan få gjort rent hver fjerde uge, mener Ældre Sagen (genrefoto).

Det er uværdigt og dårligt for helbredet, når plejekrævende ældre kun kan få gjort rent hver fjerde uge, mener Ældre Sagen (genrefoto). - Foto: Martin Dam Kristensen/Nf-Nf/Ritzau Scanpix (arkiv)

Rengøringshjælp hver fjerde uge til ældre kaldes 'forbandet svineri'

Vordingborg Kommune er gået over til kun at tilbyde ældre rengøringshjælp hver fjerde uge. Det bliver af Ældre Sagen kaldt noget 'forbandet svineri'.

Udgivet: 09/08/2023

Iver Houmark Andersen

redaktør af NB-Kommune

Del artiklen:

Siden nytår har Vordingborg Kommune tilbudt ældre, at de kun kan få gjort rent hver fjerde i stedet for hver tredje uge. Hver tredje eller hver anden uge er den gængse interval for praktisk hjælp til ældre i de fleste kommuner.

Det kan man ikke være bekendt over for de ældre, mener Per Tostenæs, chefkonsulent i Ældre Sagen. Ifølge Sjællandske Nyheder kalder han beslutningen noget "forbandet svineri."

"Folk kommer til at leve i deres eget skidt og møg. Det er mennesker, der kan have svært ved at holde på urin og afføring. Eller det kan være, de taber et sildeglas og ikke kan samle det op igen. Så skal de leve med den ulidelige stank, indtil der bliver gjort rent," siger Per Tostenæs til Sjællandske Nyheder.

Ifølge avisen har den private leverandør DM Renservice opsagt sin kontrakt med Vordingborg Kommune i protest mod besparelserne på den praktiske hjælp.

Professor Jakob Kjellberg fra VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd - vurderer, at flere kommuner på grund af presset økonomi vil komme til at gøre som Vordingborg. Og han køber ikke et argument fra Ældre Sagen om, at det kan komme til at gå ud over ældres helbred, når der kun gøres rent hver fjerde uge.

"Det har formodentlig ikke de store sundhedsmæssige konsekvenser. Man dør ikke af, at der er lidt ulækkert – og de fleste af os bliver ikke syge af, at der ligger nullermænd på gulvet," siger Jakob Kjellberg til Sjællandske Nyheder.

Sidst opdateret: 09/08/2023 - 11:05

Emner: Ældrepleje, Vordingborg Kommune, VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]