Der er markant forskel på, hvor meget kommunerne døjer med skolevægring og sygdom blandt eleverne. Det viser beregninger her lige før, et nyt skoleår begynder. Hvis de kommunale skolevæsener opper sig, så er der store gevinster at hente ved at få elevfraværet bragt ned.

I nogle kommuner bliver børnene markant mere væk fra skole end i andre. Det viser en ny analyse fra Dansk Industri.

På kortet nedenfor er det vist, hvor mange skoledage (målt i procent) elever potentielt kunne være mere i skole, hvis fraværet kommer på niveau med den bedste fjerdedel af kommunerne.

(Artiklen fortsætter efter grafikken)

Det er især i kommuner på Sjælland uden for hovedstadsområdet, Lolland-Falster, Bornholm og i Nordjylland, at elever er mere væk end generelt. Modsat er fraværet relativt lavt i store områder områder af Jylland.

Hvis skolerne bliver bedre til at reducere fraværet blandt elever, så er der potentiale for en markant forbedret skolegang for de danske folkeskoleelever. Det anfører Dansk Industri i sin analyse.

Hvis man f.eks. forestiller sig, at elever på samme klassetrin ikke havde højere fravær end den fjerdedel af kommuner, der klarer sig bedst i forhold til fravær, så ville det svare til, at der hver dag var 4.000 flere børn i skole. Der er med andre et stort potentiale her, når det gælder om at sikre børn mere indlæring i skolen og forbedre deres trivsel. En del af det ulovlige fravær fra skolerne skyldes jo desværre, børn der mistrives.

Fravær har store følger for den enkelte og samfundet

Når elever har forholdsvis meget fravær fra skole påvirker det deres videre vej gennem uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet.

Flere undersøgelse viser, at der er en sammenhæng mellem fravær og faglige resultater i skolen. F.eks. er der en sammenhæng mellem en bekymrende andel af fravær i grundskolen og dårligere resultater ved folkeskolens afgangsprøve. Dette gælder både for fagligt stærke elever og elever, der er fagligt udfordrede.

Derudover mister eleverne ofte tilknytningen til deres sociale fællesskaber og går glip af den sociale interaktion, der er nødvendig for at udvikle sociale færdigheder. Som et resultat kan omfattende fravær også være forbundet med ringere social trivsel.

Også senere i livet har skolefravær en betydning. Skolefravær er en risikofaktor i forhold til at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse, ligesom der er en sammenhæng mellem skolefravær og senere arbejdsmarkedstilknytning.

"Et lavt skolefravær i grundskolen er derved med til at sikre de bedste forudsætninger for elevernes fremtidige uddannelse og beskæftigelse," skriver Dansk industri i sin analyse.

Se analysen 'Børn går glip af mere end 4.000 år i skole'

Sådan har Dansk Industri lavet sin analyse

Der er taget udgangspunkt i data fra Børne- og Undervisningsministeriet, hvor der er set på fravær for folkeskoleelever fordelt på kommune og klassetrin. Der er således ikke medtaget fravær på f.eks. specialskoler. Data er hentet for skoleåret 2010/2011 og frem til 2021/2022, som er det seneste år, der er data for. Der er alene set på fravær i 0. til 9. klasse.

I beregningerne er der taget udgangspunkt i det samlede fravær. Der er lavet en benchmarkanalyse, hvor der tages udgangspunkt i fraværet for den nederste kvartil på klassetrinnet (for hvert enkelt år). Det bruges til at beregne, hvor mange skoleår elever mister i kommuner, hvor fraværet er højere end dette.

Fravær i folkeskolen kan opdeles i tre forskellige årsagskategorier: sygefravær, fravær med tilladelse og ulovligt fravær. Det samlede fravær udgør dermed en overordnet betegnelse, der omfatter alle tre former for fravær.

Det antages, at der er 200 skoledage på et år.