- Foto: Christian Liliendahl/Ritzau Scanpix

Første borgerforslag i forsøg bliver nu gennemført

Udgivet: 29/06/2023

Del artiklen:

Syddjurs Kommune indførte i juni forrige år en toårig forsøgsordning med digitale borgerforslag, og for første gang er et forslag fra en borger nu blevet vedtaget i byrådet.

Borgerforslaget med titlen "Krav til at genbruge regnvand til wc-skyl og tøjvask ved nybyggeri" opnåede over 500 stemmer fra andre borgere og blev behandlet på byrådsmødet 3. maj i år. Forslaget går ud på at bruge det regnvand, som vi kan indsamle via hustage mere fornuftigt til blandt andet WC-skyl, bilvask, tøjvask og havevanding.

Efter byrådsmødet 3. maj blev forslaget sendt til behandling i kommunens fagudvalg og er nu endeligt blevet principgodkendt på byrådsmødet 21. juni.

"Når vi ser ind i fremtidens byggeri, må vi erkende at en mere bæredygtig brug af regnvand er vejen frem, både af hensyn til vores vandmiljø og til vores grundvandsressourcer," siger formanden for Erhvervs- og planudvalget, Kasper Kolstrup Møller, i en pressemeddelelse.

Under arbejdet med kravene vil det blive præciseret, hvilke bygninger, der fremadrettet kan undtages fra kravet. Det kan for eksempel være særlige virksomheder og institutioner. Som udgangspunkt er alle institutioner med børn under seks år, hospitaler, plejehjem og andre institutioner med følsomme forbrugere undtaget fra at benytte regnvand til wc-skyl og tøjvask.

nannakk

Sidst opdateret: 29/06/2023 - 08:44

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]