
- Foto: Silkeborg Kommune: Bo Nørgaard
VisitAarhus: Mister samarbejdspartner
Udgivet: 28/06/2023
VisitAarhus bliver et medlem færre, da Skanderborg Kommune melder sig ud, og om kort tid kan Silkeborg følge med.
Det skriver TV2 Østjylland.
Skanderborgs borgmester, Frands Fischer (S), forklarer, at årsagen til udmeldelsen er, at kommunen er på jagt efter noget andet.
"En mere lokal turistunderstøttelse, og det har vi ikke helt fundet i det tilbud, vi har fået forelagt fra VisitArhus," siger Frands Fischer til TV2 Østjylland.
Nu kan det være, at Silkeborg Kommune følger i Skanderborgs fodspor. Kommunerne er nemlig interesseret i et turistsamarbejde.
"Jeg stemmer sammen med min byrådsgruppe for, at vi træder ud af samarbejdet med VisitAarhus," siger Silkeborgs borgmester, til TV2 Østjylland, der bekræfter, at kommunen overvejer en ny konstellation med naboerne i Skanderborg.
VisitAarhus består foruden de to kommuner i Søhøjlandet af kommunerne Aarhus, Viborg, Randers, Favrskov, Norddjurs, Syddjurs.
nannakk
Sidst opdateret: 27/06/2023 - 13:27












































