Der bliver formentligt brugt mange embedsmandstimer i både kommuner og stat, når der hvert år skal søges og tildeles særtilskud. Alligevel har 16 kommuner der alle tilhøre den halvdel af landets kommuner der klarer sig bedst, søgt om del i særtilskudspuljen for 2023. Dog uden at få del i puljen.

Det viser en opgørelse som NB-Økonomi har fortaget, på baggrund af kriterier for tildeling af §16 tilskud, fra Indenrigs- og Boligministeriet. Ministeriet har afvist at oplyse den præcise beregningsmodel, og derfor er NB-Økonomis analyse baseret på en ligelig vægtning af de angive kriterier og data. Det skal dog bemærkes, at en anderledes vægtning generelt kun rykker kommunerne ganske lidt på listen.

De mange arbejdstimer er altså spildt arbejde, specielt for de 16 kommuner som er meget langt fra den gruppe af kommuner der bliver tildelt tilskuddet.

Modsat må det vække undren i en række kommuner, som ligger blandt de dårligst stillede kommuner ifølge kriterierne, men som alligevel ikke har fået tilskud. Det gælder blandt Frederikshavn, Mariagerfjord, Svendborg og Nordfyns Kommune.

Fra særligt til mest vanskeligt stillet

Der er i 2024 en særlig grund til, at den bedst stillede halvdel af kommunerne ifølge kriterierne godt kan spare besværet med at skrive en ansøgning, fordi KL og regeringen har strammet ordlyden i økonomiaftalen for 2024.

I økonomiaftalen for 2024 er står der at puljen udmøntes med henblik på at imødegå udfordringer i de mest vanskeligt stillede kommuner. Tidligere var den formulering forbeholdt midler udover puljens oprindelige 350. mio. kr., som var tiltænkt særligt vanskeligt stillede kommuner.

Udfordret kommune forbigås

På trods af en ottendeplads i NB-Økonomis opgørelse over mest vanskeligt stillede kommuner, så fik Frederikshavn Kommune ikke del i særtilskuddet for 2023. Kommunen placerer sig ellers sammen med blandt andet Langeland, Lolland, Vesthimmerland, Albertslund og Jammerbugt Kommune, der alle har fået del i tilskuddet.

Samtidig havde flere kommuner i bunden af opgørelsen, altså de bedst vanskeligt stillede, også ansøgt. Dog uden at få del i tilskuddet. Det drejer sig blandt andet om Glostrup, Allerød, Greve og Vallensbæk Kommune.

Se listen af ansøgere, samt deres placering i opgørelsen over mest vanskeligt stillede kommuner, nederst på siden.

Uklart hvordan puljen fordeles

Det kan dog være svært for kommunerne på forhånd at gennemskue hvilke kriterier der vægter tungest når midlerne skal tildeles.

Ser man på kriterierne for 2023, bliver der i tildelingen lagt væk på kommunes økonomiske situation ud fra tre hovedkriterier:

- Demografiske og socioøkonomiske udfordringer

- Aktuelle økonomiske udfordringer

- Vedvarende økonomiske udfordringer

Under de tre hovedkriterier findes en række underliggende kriterier som f.eks. udviklingen i beskatningsgrundlag og folketal, demografi, faldende anlægsudgifter, udgifter til børn og unge og voksenhandicap.

Udover de nævnte kriterierne inddrages også: " en række øvrige forhold og økonomiske nøgletal".

(Se en liste over alle ansøgere under kortet)

Sådan har vi gjort

Ud fra Orienteringsskrivelse § 16 - 2023 har vi fundet 25 kriterier inden for de tre hovedkriterier. Derefter har vi tildelt kommunerne en score fra 1-98 for hvert af de underliggende kriterier. En lav score er et udtryk for at være mere vanskeligt stillet, hvorimod en høj score er udtryk for mindre vanskeligt stillet. Kommunerne er tildelt en samlet score, samt en score inden for hver af de tre hovedkriterier. NB-økonomi økonomi har forgæves forsøgt at indhente den konkrete regnemodel samt tærskelværdier og vægtning af kriterierne, hos Indenrigsministeriet. Ministeriet udtaler at modellerne er interne arbejdsdokumenter, og derfor ikke kan udleveres. Analysen er altså et skøn, forbundet med usikkerhed.