- Foto: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix (Arkiv)

Minister med fem bud på hjælp til digitalt udfordrede

Udgivet: 15/06/2023

Del artiklen:

Regeringen præsenterede onsdag et udspil af initiativer, der skal hjælpe den store gruppe af borgere, som ifølge Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet er digitalt udfordrede.

"Det her er med til at sætte en retning, hvor vi ikke vil acceptere, at nogen føler sig ekskluderet af samfundet, fordi vi bliver mere digitale, og derfor skal der være bedre hjælp til dem," siger digitaliseringsminister Marie Bjerre (V).

Det består af fem initiativer, der blandt andet omfatter hjælp til MitID, herunder øget mulighed for kontakt med et menneske, der kan hjælpe, men også bedre mulighed for at pårørende kan hjælpe med digital post.

Desuden vil regeringen forsøge at gøre det mere attraktivt at være it-frivillig blandt andet gennem uddannelse.

"I Danmark bryster vi os af at være verdensmester i digitalisering. Men med sådan et verdensmesterskab følger også, at man skal være verdensmester i digital inklusion," siger Marie Bjerre.

18 procent af borgerne mellem 15 og 89 år er "digitalt udfordrede", skrev Danmarks Statistik i en rapport fra 2022. Det gælder i langt overvejende grad de ældre, blandt de 35 til 55-årige er det 10 procent.

Hele udspillet ’Digitalisering med omtanke’ kan læses her.

jornns - /ritzau/

Sidst opdateret: 15/06/2023 - 11:50

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]