- Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Pårørende får en direkte adgang til kommunen

Udgivet: 14/06/2023

Del artiklen:

Mandag åbnede en ny pårørende-telefon for vejledning og hjælp i Lemvig Kommune. Det sker efter, at en række interesseorganisationer og humanitære foreninger har ønsket, at det skal blive nemmere for pårørende til syge, handicappede eller døende at finde hjælp.

Det skriver Dagbladet Holstebro-Struer.

Det er en forløbskoordinator i afdelingen Sundhedsfremme og Forebyggelse, der sidder ved telefonen to gange om ugen, mandag 16-18 og torsdag 8-10. Forløbskoordinatoren kan hjælpe med relevante informationer eller guide videre til de rette tilbud for pårørende.

Tiltaget til pårørende-telefonen kommer på baggrund af samtalecaféer, hvor det er blevet fremhævet, at det kan være svært at finde tilbud til pårørende, finde de informationer man har behov for og at finde rundt i ’det kommunale system’.

"Vi ved at mange pårørende har haft et ønske om nem adgang til information og tilbud for pårørende, og vi håber derfor, at de vil byde dette tiltag velkommen," siger Gunnar Lisby Kjær, formand for Social- og Sundhedsudvalget, i en pressemeddelelse.

Lemvig Kommune laver også en samlet side på kommunens hjemmeside, hvor man kan finde kontaktinformation til pårørende-telefonen og andre relevante informationer for pårørende. Siden vil løbende blive opdateret med tilbud, indsatser og information.

nannakk

Sidst opdateret: 13/06/2023 - 20:50

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]