
- Foto: Michael Bager
Nyt samarbejde sikrer gratis klimajournalistik til alle
Udgivet: 12/06/2023
Et nyt samarbejde mellem Fyens Stiftstidende og Odense Klimapartnerskab sikrer gratis tilgængelig klimajournalistik til alle. Samarbejdet løber indtil videre over en periode på to år og skal være med til at sikre, at Odense når målet om at blive klimaneutral senest i 2030.
Helt konkret køber Odense Klimapartnerskab journalistikken fra klimaredaktionen fri blandt andet på hjemmesiden fyens.dk, og den bliver derfor gratis.
Kim Nørgaard Andreasen, formand for Odense Klimapartnerskab og økonomidirektør hos Universal Robots, er begejstret for samarbejdet med Fyens Stiftstidende.
"Jeg er sikker på, at det daglige journalistiske fokus på klimaet vil gøre en markant forskel for den viden og det engagement, vi som borgere i Odense har mulighed for at vil kaste ind i kampen for klimaet," siger formanden.
Odense Klimapartnerskab støtter klimaredaktionens mission økonomisk, men partnerskabet har ingen indflydelse på redaktionens konkrete journalistik.
nannakk
Sidst opdateret: 12/06/2023 - 11:31













































