- Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Nyt spørgeskema om kritisabel sagsbehandling i kommune

Udgivet: 12/06/2023

Del artiklen:

2900 spørgeskemaer er på vej til forældre i Næstved Kommune, som har børn med særlige behov. Målet er at forbedre samarbejdet mellem familier og sagsbehandlere.

Det skriver Sn.dk.

Mange forældre har klaget over sagsbehandlingen i kommunen, som ellers burde hjælpe dem i en presset hverdag med børn i mistrivsel eller med diagnoser.

Nu forsøger kommunen derfor at få overblik over, hvordan forældrene, og også dem, som ikke har noget at klage over, har det med sagsbehandlingen i Center for Børn og Unge.

Det er Børne- og Uddannelsesudvalget, der har bedt om spørgeskemaundersøgelsen, som skal sendes ud hvert år, for at måle hvordan det går med samarbejdet og sætte fokus på, hvor der skal ske forbedringer, så børn, unge og forældre får den hjælp de forventer.

"Målet er at få mere kvalitet, bedre sagsbehandling, bedre forløb og mere tilfredse borgere," siger formand for Børne- og Uddannelsesudvalget, Lars Hoppe Søe (R), til Sn.dk.

Det er muligt at besvare spørgeskemaet frem til 27. juni, og når undersøgelsen er gennemført, vil der blive lavet en samlet rapport med resultaterne. Rapporten vil blive præsenteret for Børne- og Uddannelsesudvalget efter sommerferien.

nannakk

Sidst opdateret: 12/06/2023 - 09:23

Emner: Sagsbehandling

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]