Mens politikerne kappes om at ville indføre forbud mod mobiltelefoner i folkeskolen, tyder en undersøgelse blandt 285 lærere og skoleledere i Folkeskolens lærerpanel på, at skolerne i stor stil allerede selv har taget hånd om udfordringen og de facto har indskrænket elevernes brug af mobiltelefoner i skoletiden. 78,7 procent svarer nemlig, at deres skole allerede har en mobilpolitik.

Tallet harmonerer med en tidligere DPU-undersøgelse fra 2018, hvor over 80 procent ud af 600 danske skoler svarede, at de enten havde formelle mobilpolitikker fastsat af ledelsen, fælles mobilregler eller var ved at udarbejde dem.

Folkeskolens rundspørge viser desuden, at knap to tredjedele af skolerne med mobilpolitik låser mobiltelefonerne inde, imens en tredjedel (34 procent) af respondenterne svarer, at mobiler skal blive i tasken i undervisningstiden.

”Hvis 80 procent af skolerne allerede har forholdt sig til elevers brug af mobiltelefoner i skoletiden, fortæller det mig, at vi slet ikke behøver at lave regler om det centralt”, siger formand for undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening Regitze Flannov og mener, at politikerne ”kan stole på, at de fagprofessionelle kan håndtere problemet og bør give dem friheden til at gøre det."

Processen giver anledning til at tale med eleverne om, hvad mobiltelefonerne betyder for elevernes fællesskab og i undervisningssituationen”, påpeger hun.

”Den debat er meget vigtig i et dannelsesperspektiv. At give eleverne medansvar er godt for alle, og måske handler det ikke så meget om skærme, men om et godt undervisningsmiljø og et godt fællesskab for alle i klassen."

At 80 procent af skolerne har en politik for telefonerne, indikerer ifølge udvalgsformanden desuden, at det ikke er i skolen, at elevernes mobilforbrug leder dem i mistrivsel.

"I skolen har børnene lærerne, og vi har mulighed for at have samtaler om, hvad vores mobilvaner gør ved fællesskabet og for at lave aftaler med hinanden. Det har de unge ikke på samme måde i fritiden," siger Regitze Flannov.