- Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Elever får mere indflydelse i undervisningsmiljøet

Udgivet: 26/05/2023

Del artiklen:

Odenses skoleelever får nu yderligere indflydelse på deres fysiske, psykiske og æstetiske undervisningsmiljø.

Det skriver kommunen i en pressemeddelelse.

På hver eneste af Odenses folkeskoler bliver to elever uddannet som undervisningsmiljørepræsentant, også kaldet UMR. Det kan sammenlignes med AMR, som mange kender fra deres arbejdspladser.

De nye UMR'er får viden om, hvad et godt undervisningsmiljø er, og hvordan de kan inddrages i skolens daglige arbejde med at forbedre det.

Ifølge Danske Skoleelever og Børn- og Ungeudvalget i Odense Kommune, skaber den nye uddannelse en forventning om, at lederne på de enkelte skoler laver en struktur for, hvordan elevrepræsentanterne reelt kan tale deres sag, når det drejer sig om undervisningsmiljøet.

"Beslutninger bliver bare bedre, når man får alle med. Eleverne har værdifuld viden, der kan kvalificere skolens arbejde med at gøre det fysiske og psykiske undervisningsmiljø så godt, at vi elever oplever det som motiverende og rart at være i skole," siger Marie Holt Hermansen, formand for Danske Skoleelever.

Der er sat 1,9 millioner kroner af i Finansloven hvert år til og med 2025, så landets skoler kan søge om at få kurserne gratis.

nannakk

Sidst opdateret: 26/05/2023 - 09:01

Emner: Skole, Unge

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]