Af Susanne Crawley Larsen (R), rådkvinde for Børn og Unge, Odense Kommune

Alle 3-årige bør sprogvurderes i deres børnehave. Det har Reformkommissionen netop anbefalet som et af flere tiltag for at få flere unge i uddannelse. Og selv om pædagogernes fagforbund, BUPL, slår sig i tøjret, så er jeg som rådkvinde for børn og unge gennem ni år enig i kommissionens anbefaling. Et godt og alderssvarende sprog åbner nemlig 1000 døre for et barn.

Det er ikke testen af et 3-årigt barns talesprog i sig selv, der har en værdi. For – som Marianne Jelved (radikal og tidligere minister, red.) engang så rigtigt sagde - så bliver grisen ikke tungere af at blive vejet. Og et 3-årigt barn får ikke større forståelse for sproget ved at blive sprogvurderet. Det, der er afgørende for værdien af en test, er, hvordan vi efterfølgende bruger resultatet. I det her tilfælde til udviklingen af barnets sprog.

I Odense tilbyder vi allerede alle forældre, at deres 3-årige barn kan blive sprogvurderet. Kun få takker nej. For børnene kan det opleves som en hyggestund med 1:1-samvær med en kendt voksen. For pædagogerne er det et analyseredskab, der kvalificerer det videre pædagogiske arbejde med sprogstimulering.

Tilbagemeldingen er, at vi faktisk opdager sproglige udfordringer hos nogle børn, som vi ikke var opmærksomme på i forvejen. Det er det, en screening af alle kan, i modsætning til når vi 'kun' undersøger der, hvor symptomerne er tydelige.

Hvis vi – som både jeg og Reformkommissionen ønsker - vil øge alle børns mulighed for at tage en uddannelse uanset baggrund, så er sproget et af de vigtige steder at sætte ind. Et alderssvarende dansk er afgørende for et barn, når det starter i skole, både fagligt og socialt.

Senere gør sikker læsning det muligt for barnet at løse opgaver i alle fag – for man skal også kunne læse for at forstå opgaverne i matematikbogen. Og i frikvarteret er det nemmere at være med, hvis man forstår, hvad der bliver sagt og er i stand til at give udtryk for både egne og andres behov.

Problemet er, at børn ikke har lige gode forudsætninger for at blive sprogligt dygtige.

Systematisk indsats ser ud til at virke

I Odense Kommune har vi prioriteret at opkvalificere alle medarbejdere i vores dagtilbud i sprogstimulering. Det gør det muligt at lave en systematisk og tidlig indsats, som giver de børn, der ikke har de bedste vilkår med hjemmefra, bedre chancer i livet.

Jeg kan selvfølgelig ikke bevise, at det netop er den øgede sproglige opmærksomhed hos vores dagplejere og vuggestuemedarbejdere, der har været afgørende. Men jeg kan med glæde konstatere, at vi på tre år har øget andelen af 3-årige i Odense med et alderssvarende talesprog fra omkring 79 til 84 procent, hvilket er ganske pænt vores socioøkonomiske udgangspunkt taget i betragtning.

Sprogvurderinger i dagtilbud skal naturligvis ikke stå alene. Vi supplerer for eksempel den øgede sproglige opmærksomhed blandt medarbejderne med fysiske tiltag i de omgivelser, som børn og forældre bevæger sig i.

Forældre bliver 'nudget'

I mange børnehuse skal familierne forbi en stor kænguru i træ med lommen fuld af biblioteksbøger, inden de skal hjem. Og også vores dagplejere er som led i Kulturministeriets BOGglad-indsats en lille filial af biblioteket. Det gør det let for den travle børnefamilie at få en kvalitetsbog med hjem, når det er hentetid.

En netop udkommet evaluering af BOGglad-indsatsen (se den her) viser, at børnene i højere grad efterspørger at få læst højt. Det illustrerer, at vi som politikere faktisk kan sætte tidligt ind i børns liv for at fremme de gode vaner omkring sprog og læsning. At vi kan bidrage til at give alle børn en 'oplysningens børneopsparing' - med nysgerrighed og læseglæde, som giver dem et sprogligt og dannelsesmæssigt fundament at stå på.

Det minder os også om, at kommunen blot er én aktør. Den mest centrale spiller i barnets liv er familie og nære voksne – og vi kan hjælpe med at lette det for forældre, når bibliotekets bøger rykker ud til dem.

Højtlæsning, sanglege, nysgerrige spørgsmål i løbet af hele dagen og sprogvurderinger af alle 3-årige er alle brikker i puslespillet, når det handler om at give børn flere muligheder. Sproget er et af de vigtigste steder, vi kan sætte ind i forhold til at danne børn til socialt kompetente og selvstændige unge mennesker, som har mod på livet og videre uddannelse.