Det var langt fra tilfældigt, at statsminister Mette Frederiksen (S) og beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) i torsdags troppede op i Greve.

De to havde en klar mission, da de besøgte Aktivhuset Olsbækken. Det erfarer NB-Beskæftigelse.

For få kvinder med ikke-vestlig baggrund er på arbejdsmarkedet. Det er regeringens grundlæggende argument for et politisk udspil om en arbejdspligt på 37 timer om ugen for dem, der lever på offentlig forsørgelse.

Udspillet vil være en del af en større kontanthjælpsreform, som vil blive præsenteret i maj, fortæller flere kilder til NB-Beskæftigelse.

Her lægger regeringen op til et markant mere simpelt kontanthjælpssystem, som også dækker over et nyt ydelsessystem, forlyder det.

Når et sådant udspil skal offentliggøres, promoveres og blive til, er det oplagt at besøge en kommune, som i flere år har haft succes med nyttejob.

“Vi skal have rykket en masse mennesker med indvandrerbaggrund væk fra kontanthjælpssystemet og ind på arbejdsmarkedet,” sagde Venstres integrationsordfører Morten Dahlin, da han gæstede P1 Orientering samme dag som ministrenes besøg i sin hjemkommune.

Dahlin var som formand for beskæftigelsesudvalget med til at indføre arbejdspligten i Greve Kommune tilbage i 2014.

Og det er ikke kun den nuværende statsminister, som er inspireret af modellen. Også daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (M) udtalte i valgkampen i 2019, at Dahlins ’Greve-model’ burde udbredes til resten af landet.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Statsminister Mette Frederiksen og beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen i Aktivhuset Olsbækken.

‎

Nyttejob har været en succes i Greve

Greves nytteindsatshold går under navnet Service++. Her henvises 'åbenlyst' uddannelsesparate eller jobparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år til ordningen 24 timer efter, at de er blevet erklæret arbejdsdygtige.

Ofte bliver de sat til at føre praktisk arbejde i kommunen. Det eksempelvis renholdelse på stranden eller grønne områder.

Formand for Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget i Greve, Simon Østergaard (V), lægger ikke skjul på, at han er stolt over torsdagens besøg.

Ifølge ham giver regeringens planer om en arbejdspligt på 37 timer om ugen god mening.

“Det er dejligt, at man på landsplan lader sig inspirere af Greve, hvor det har været et fokusområde i mange år. Jeg mener kun, at det er rimeligt, at man bidrager, hvis man er i stand til at arbejde,” siger Simon Østergaard til NB-Beskæftigelse.

"For mig har det altid været uforståeligt, at man bare kan modtage ydelser, mens alle andre skal tidligt op og gå på arbejde,” tilføjer han.

Når det er sagt, mener Simon Østergaard også, at det handler om, at alle bør blive en del af fællesskabet på arbejdsmarkedet.

“Nu kaldes det arbejdspligt. Men det handler jo i virkeligheden om at få flere med i fællesskabet, hvor de kan føle sig ønsket og værdifulde. Det betyder langt mere, end man måske lige kan forestille sig,” fortæller udvalgsformanden.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Direktør for beskæftigelsesområdet i Greve Kommune Morten Bøgelund Andersen er heller ikke i tvivl om, at ‘Greve-modellen’ har været en succes.

“Det har uden tvivl været en medvirkende årsag til, at vi i Greve har nedbragt ledigheden for en række grupper, siden vi indførte modellen,” fortæller han til NB-Beskæftigelse.

I første omgang henvendte Service++ sig til unge under 30 år, som blev erklæret åbenlyst klar til uddannelse eller job. Men siden er tiltaget blevet udvidet til gruppen 30+.

Har været foreslået igen og igen

Det er langt fra første gang, at Mette Frederiksen har præsenteret ideen om arbejdspligt, som statsministeren har ønsket sig i flere år. Men hver gang har eksperter, fagforeninger og politiske med- eller modspillere kritiseret projektet.

Et fast holdepunkt i kritikken har været, at arbejdspligten vil ramme tusindvis af personer, men kun øge antallet af beskæftigede begrænset.

"Al erfaring viser, at folk ikke kommer tættere på varig beskæftigelse ved at blive sendt i nyttejob eller anden form for aktivering,” udtalte forbundssekretær i 3F Søren Heisel i sidste uge.

Regeringens forslag om en arbejdspligt vil omfatte cirka 27.000 mennesker, som i dag modtager offentlige ydelser. Hvis man ikke overholder sin pligt, så bliver man trukket i ydelse.

13.000 personer er i dag på den såkaldte SHO-ydelse, tidligere kendt som integrationsydelse. Men regeringen foreslår desuden, at beskæftigelseskravet fremover også skal gælde for personer, der er kommet til Danmark før 2008. Det betyder, at 14.000 yderligere vil gå fra kontanthjælp til den noget lavere SHO-ydelse.

Flere ikke-vestlige indvandrere og efterkommere står uden for arbejdsmarkedet end etniske danskere. Og det er særligt et problem blandt kvinder, viser tal fra Danmarks Statistik og Beskæftigelsesministeriet.

Fire ud af ti ikke-vestlige kvinder er ikke i arbejde, og mange af dem ender med at sidde fast i kontanthjælpssystemet i årevis. Mere end 40 procent af kvinderne, der har modtaget kontanthjælp uafbrudt i ti år, har ifølge Beskæftigelsesministeriet ikke-vestlig baggrund

Udvalgte resultater fra Greve Kommune

Greves borgmester Pernille Beckmann (V) har på Facebook fremhævet udvalgte resultater for beskæftigelsesindsatsen siden indførelsen af arbejdspligt i kommunen.

I årene efter indførelsen af nyttejob i Greve skete der fra 2015 til 2017 et større fald af åbenlyst uddannelsesparate. Kommunen havde således et fald på 86 procent, mens faldet på landsplan var på 42,1 procent.

Fra 2017 til 2019 oplevede Greve Kommune et fald i antallet af jobparate kontanthjælpsmodtagere på 54,4 procent, mens faldet i hele landet var på 37,7 procent. Det svarer til en besparelse på 3-3,5 millioner kroner i kommunen.

Fra 2016-2022 skulle Greve have haft 15 flere jobparate fuldtidsmodtagere af kontanthjælp i 2022, hvis kommunen havde fulgt landsgennemsnittet. Det gav en besparelse på 1,3-1,5 millioner kroner i perioden, skriver Pernille Beckmann.