Når forhandlingerne om en økonomiaftale mellem regeringen og KL går i gang senere her onsdag, vil Kommunernes Landsforening især presse regeringen på afskaffelse af statsligt bureaukrati og på det specialiserede socialområde.

I begge tilfælde vil KL komme med bunker af konkrete eksempler på bureaukrati og overflødige regler, som dels matcher alt det regeringen har harceleret imod, dels kommer fra staten og er en del af den voldsomme vækst i mængden af nye regler, som er indført de seneste mange år.

Det siger KL's formand Martin Damm til NB-Økonomi forud for forhandlingerne.

"Vi skal have nogle rigtige administrative besparelser, hvor vi aftaler nogle handlinger, som afskaffer noget af alt det statslige bureaukrati, som rammer kommunerne - det var jo også det, som statsministeren sagde på Det Kommunalpolitiske Topmøde," siger Martin Damm.

Han erkender, at finansminister Nicolai Wammen (S) har omtalt sparekravet mere i retning af en rammebesparelse.

"Jo, jo, der er en nuance (mellem statsministeren og finansministeren red.). Men hvis du som finansminister har i opdrag at skaffe en milliard, så kan han jo ikke sige, at handlingerne kun gav 481 millioner kroner tilsammen, for så har han jo ikke en milliard."

"Jeg tænker, der er en dynamik i, at han har et fast beløb, han skal hente i år. Så gælder det for os om at fylde det beløb ud med konkret aftalte handlinger," siger KL-formanden.

Ifølge Martin Damm vil KL møde op med store kataloger over mulige regelforenklinger. Han erkender dog, at det ikke er givet, at alle afbureaukratiseringer kan blive aftalt i detaljen:

"Det afgørende er, at vi har en klar aftale om, at der bliver leveret afbureaukratisering fra regeringen."

Vil presse regeringen med udvalgsrapport

Mens KL i de tidligere år har accepteret, at når regeringen ikke ville give flere penge til det specialiserede socialområde, så skulle regeringen forpligte sig til at bakke op om hårde økonomiske prioriteringer i tekstdelen af aftalen.

Især skiftende socialministre har haft svært ved loyalt at bakke om de aftaler, hvilket har medført løbende protester fra KL.

I år er dynamikken markant anderledes, fordi den første delrapport fra det såkaldte Tranæs-udvalg om håndtering af udgiftsvæksten på det specialiserede socialområde ventes offentliggjort i morgen, torsdag.

Tranæs-rapportens kommissorium tager udgangspunkt i teksten fra økonomiaftalen for 2020, som meget eksplicit taler om, at budgetudfordringen skal løses gennem prioriteringer og økonomiske styring.

"Jeg har hørt, at delrapporten skulle indeholde en række konkrete forslag til, hvordan man kan undgå, at udgifterne stiger så hurtigt, og så er det jo bare at implementere alle de anbefalinger, der er så hurtigt som muligt," siger Martin Damm.

Og hvis regeringen ikke kan lide Tranæs-udvalgets anbefalinger, så står det ifølge Damm regeringen frit for at erstatte nogle af forslagene med ekstra penge.

"Så kan den jo bare byde ind ved at lægge flere penge oveni," siger Martin Damm.

Han advarer dog om, at flere penge kun har en effekt, hvis kommunerne rent faktisk kan skaffe det nødvendige personale.

Nogle af eksemplerne er 'helt syrede'

En del af løsningen på både manglen på penge og personale på socialområdet er ifølge Martin Damm at afskaffe en række overflødige regler, som gør det markant dyrere at drive området.

Martin Damm nævner tre eksempler:

Når institutionerne bruger stofseler til at sikre, at en person i kørestol ikke falder ud til siden, så skal det indberettes som et magtmiddel - også hver eneste gang personalet strammer eller slækker lidt på selen for at øge komforten eller sikre, at beboeren ikke falder ud af kørestolen. KL vil til forhandlingerne have et eksempel med på en institution, der er nødt til at foretage 150 indberetninger om magtanvendelse ved brug af stofseler om dagen.

"Det er helt vanvittigt. Det er jo med til at tage saften af kraften ud af det bosted," siger Martin Damm.

Hvis en person med handicap sover uroligt og falder ud af sengen, så må bostedet ikke sætte en sengehest op, fordi det teknisk set begrænser borgerens frihed. Derfor kræver det konstant overvågning for at hjælpe beboeren op i sengen igen.

"Så der skulle sidde en ansat og vente på, at han faldt på gulvet, og hjælpe ham op i sengen igen, og sådan kunne de blive ved hele natten," siger Damm.

Hvis eks. en psykisk syg igen og igen smadrer plastichylderne i et køleskab, så må institutionen ikke aflåse køleskabet, men må istedet acceptere igen og igen at udskifte hylderne. Forklaringen er, at det teknisk set er en begrænsning af den psykisk handidappededes frihed, at personen ikke frit kan åbne køleskabet.

"Det er hans personlige frihed, jo. Det er bare lidt dyrt. Hver gang han åbner det, så brækker han hylderne, så skal man købe nye hylder. Det er helt syret, noget af det der, der står i de eksempler vi har med til økonomiforhandlingerne," siger Martin Damm.

"Vi ville kunne få mere for pengene, hvis man kunne gøre op med noget af det her. Hvor både borgeren faktisk kunne få det bedre, eller man ville bruge mindre tid på administration tæt på borgeren. Det er et eksempel på beskyttelsesregler, der er gået fuldstændig amok."

Flertalsregering giver ny dynamik

Det er første gang siden indførelsen af budgetloven, at KL skal forhandle økonomiaftale med en flertalsregering.

"Den overvejelse om du vil du stå bedre rent økonomisk uden at have en aftale, fordi der måtte være nogle støttepartier, der ville kræve et eller andet, det kan du ikke bruge til ret meget," erkender Martin Damm.

Men det betyder ifølge Damm ikke, at KL skal indgå en aftale for enhver pris.

"Vi vil jo stadig have den overvejelse, om vi vil lægge ryg til en aftale, hvis den er for ringe," siger Damm, som erkender at regeringens forhandlingsudgangspunkt er en af de smalleste i mange år.

Til gengæld ser KL en fordel i, at de ting, som kommunerne aftaler med regeringen om eks. regelforenklinger er sikret et flertal i Folketinget.

"Valøren af det man aftaler, må jo alt andet lige være større med en flertalsregering, fordi den vil jo have magten til at gennemføre tingene bagefter. Vi har tidligere aftalt en række ting med regeringen, som bare aldrig er blevet til noget bagefter, fordi regeringen ikke kunne finde flertal i Folketinget," lyder vurderingen fra KL-formanden.

Uklart hvilken rolle frisættelse kommer til at spille

KL er usikker på, hvor stor en rolle regeringens store frisættelsesprojekt kommer til at spille i årets økonomiforhandlinger. Umiddelbart burde det være det største emne overhovedet, fordi der ifølge mange eksperter potentielt er tale om den største forandring af det kommunale selvstyre siden kommunalreformen i 1970.

"Vi må jo prøve at høre, hvad regeringen selv har tænkt sig og være nysgerrige på det," siger KL-formanden.