
- Foto: Landdistrikternes Fællesråd
Borgmestre i fælles opråb mod ejendomsvurderinger
Udgivet: 01/05/2023
I et brev til skatteminister Jeppe Bruus (S), landdistriktsminister Louise Schack Elholm (V), Skatteudvalget og Udvalget for Landdistrikter og Øer retter 31 borgmestre og Landdistrikternes Fællesråd en skarp kritik af de nye ejendomsvurderinger af landejendomme.
Omkring 15.000 ejendomme har nu fået besked på, at de skal skifte kategori fra skov- og landbrug til almindelig ejerbolig. For mange vil den nye kategori få stor betydning for deres fremtid, fordi overgangen til ejerbolig kan medføre voldsomme stigninger i grundskylden.
Det er en ekstra udgift, der forståeligt nok skaber stor usikkerhed blandt landdistrikternes borgere.
Derfor retter vi borgmestre og Landdistrikternes Fællesråd nu en fælles appel til politikerne på Christiansborg:
- Her og nu er der behov at hive i den politiske nødbremse, så der er tid til at finde en løsning, der tager højde for de utilsigtede konsekvenser. Ejerne skal samtidig kende den fremtidige ejendomsbeskatning i alle kategorier, inden de skal forholde sig til en eventuel ændret kategorisering.
- Hernæst bør der ændres i kriterierne, så ejendommene der ellers vil blive kategoriseret som ”parcelhuse med stor have på flere hektar” eller erhvervsejendom, kan få status af ”naturejendomme” med samme beskatning som hidtil, så naturen og livet på landet ikke kvæles.
jornns
Læs brevet i dets fulde længde og se hvilke borgmestre, der er medunderskrivere, her.Sidst opdateret: 01/05/2023 - 10:23












































