Prognoser er behæftet med usikkerhed. Men usikkerhederne har der været flere af end normalt de seneste år. Covid-19, inflation og ukrainske flygtninge har smudset krystalkuglen hos Danmarks Statistik og kommunerne, når det kommer til at spå om befolkningsudviklingen. Det skriver NB-Økonomi.

Eksempelvis har forudsigelserne om aldersgruppen 0-5-årige i de seneste prognoser været mere optimistiske end hvad virkeligheden har kunnet byde på.

Det betyder helt lavpraktisk, at kommunerne står med tomme pladser på dagtilbudsområdet.

Ifølge Danmarks Statistiks (DST) befolkningsfremskrivning fra 2019 ville der 1. januar 2023 være 383.000 børn i aldersgruppen 0-5 år. Den faktiske opgørelse viser dog, at der kun er 373.678 børn i den aldersgrupper. Det betyder, at der er 9.322 mindre, end hvad prognosen forudsagde. I forrige års fremskrivning nedjusterede DST ellers forventningerne til aldersgruppen, men forudså stadig 6020 for mange.

Har konsekvenser ude i kommunerne

Danmarks statistik skriver selv om deres kommunefordelte prognoser at:

”Usikkerheden på kommunalt niveau knytter sig i vid udstrækning til, at lokale udbygningsplaner og lokale beslutninger ikke indgår i modellen.”

Men også kommunernes egne prognoser har haft svært ved at ramme plet. I Københavns Kommune havde man også regnet med flere børn, end det blev til, det siger børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager (K) til NB-Økonomi:

”Der er i 2022 født cirka 1.100 færre børn i København, end prognosen tilsagde. Så vi har fået omkring 10.000 børn og ikke 11.000,” siger han. "Det er en landsdækkende tendens, da tilsvarende er sket i resten af landet. Så hele landet ser ind i, at årgang 2022 er mindre end forventet.”

Børnetallet i København er generelt stigende, så det betyder ikke at der skal lukkes institutioner.

”Men det har betydet, at vi ikke har skullet åbne daginstitutioner i helt samme tempo, som vi ellers skulle have gjort,” siger Jakob Næsager.

På den positive side, kan det lette lidt på den massive rekrutteringsudfordring, som mange kommuner står med vedrørende pædagoger.

”Vi vil gerne have, at to tredjedele af vores ansatte i daginstitutionerne er uddannet pædagoger. I øjeblikket kan vi ikke engang få til knap halvdelen, jeg tror vi har 51 procent uddannede pædagoger. Så det betyder, at vi ikke behøver at hyre pædagogmedhjælpere i helt så stor takt, som vi ellers ville have gjort," siger Næsager. "Men alle de pædagoger, vi overhovedet kan komme i nærheden af, som er kvalificeret, dem vil vi gerne ansætte."

Oplandet undervurderet, de store byer og udkanten overvurderet.

I DSTs prognose fra 2019 er det generelt de store byer og udkantskommunerne, hvor forventningerne ikke har stået mål med virkeligheden. Anderledes ser det ud blandt landets oplandskommuner. Her er der i bred udstrækning kommet flere børn end først forudset.

(Artiklen fortsætter under kortet)

Forrige års prognose tegner et mindre klart geografisk billede, dog er fællesnævneren at der igen forventes flere børn end der faktisk kommer.

En af de kommuner hvor der er kommet flere børn end forventet er Egedal Kommune, og her siger økonomichef Rasmus Brask:

”Vores egne prognoser er generelt gode. Vi har adgang til ting, som Danmarks statistik ikke kan tage med i deres analyser, f.eks. vores boligudbygninger. Vi evaluerer også løbende på prognoserne. Men det er klart, at nogle gange sker der ting, som vi ikke kan tage højde for. De ukrainske flygtninge er ikke noget, man kan forudse, og samtidig havde vi en stor tilflytning af børnefamilier fra københavnsområdet under COVID-19. ”

Ligesom i København kræver udviklingen handling blot med omvendt fortegn:

”Det presser os når udviklingen sker så pludseligt. Vi har allokeret flere midler til området, men nogle af løsninger er stadig midlertidige. Det gør ikke rekrutteringsudfordringerne mindre. Der mangler kvalificeret arbejdskraft på området i hele landet, og det rammer også os," siger Rasmus Brask.