Når et barn mistrives så meget, at det ikke kan komme i skole, er skolelederne forpligtede til at tilbyde barnet sygeundervisning.

Men skolerne kan ikke løfte opgaven, viser en ny rundspørge, som fagbladet Folkeskolen har gennemført blandt 268 folkeskoler.

Her svarer 16 procent, at der slet ikke foregår sygeundervisning på deres skole, selv om de har elever, som har behov for det. I alt svarer 41 procent af skolerne, at de ikke sygeunderviser alle deres elever med skolevægring.

I mange tilfælde er det økonomien, der spænder ben for, at eleverne får den sygeundervisning, de har krav på. For arbejdet med at få elever tilbage i klasselokalet er en meget kostbar affære.

I alt svarer 46 procent af skolerne, at økonomi i en eller anden grad er en medvirkende årsag til, at elever ikke er blevet tilbudt sygeundervisning, selv om de efter skolens vurdering kunne have gavn af det.

“Det koster mange penge. Og selv om det måske lyder kynisk, så er skolen jo en forretning, der skal løbe rundt. Så på et eller andet tidspunkt må man sige stop, fordi det simpelthen er for dyrt at forsøge at få et barn, der ikke vil i skole, til at møde op”, siger en anonym skoleleder.

En anden skoleleder på en skole med cirka 600 elever fortæller, at skolen har en håndfuld elever med skolevægring. Her løber skolens indsats for at hjælpe dem op på omkring 100.000 kroner om måneden, vurderer han.

Og med spareplaner forude i rigtigt mange kommuner, frygter flere skoleledere kun, at det bliver værre.

“Jeg kan sagtens forestille mig, at det her bliver et af de ben, som vi kommer til at skære helt tæt ind til”, siger en tredje skoleleder i undersøgelsen.

Styrelse vil se nærmere på problemet

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (Stuk) vil nu kigge nærmere på den manglende undervisning ved skolevægring.

”Styrelsen forventer at påbegynde tilsynet med sygeundervisning i indeværende forår og afslutte det ultimo 2023. Det er endnu ikke afklaret, hvilket metodisk grundlag og data, der vil blive anvendt, og derfor kan vi på nuværende tidspunkt ikke konkretisere yderligere,” skriver styrelsen i et svar til Fagbladet Folkeskolen.

Skoleledernes formand Claus Hjortdal kan ikke umiddelbart se formålet med ministeriets tilsyn. For resultatet af undersøgelsen er givet på forhånd, peger han på.

“Hvis stuks opgave er at undersøge, om elevernes retskrav bliver overholdt, så vil de komme til nogle ubehagelige konklusioner. De vil opleve forældre, der siger, at deres børn ikke har fået undervisning i et år, og skoler der siger: 'Jamen, vi har prøvet, og eleven kan ikke modtage undervisning'”, siger Claus Hjortdal.

Ifølge ham stiller loven urealistiske krav til skolerne.

“Det er en svær lovgivning at leve op til. Sygeundervisning er en meget dyr foranstaltning, og hvis vi holder fast i retskravet, går der for alvor hul på kommunekassen,” siger formanden for landets skoleledere til Folkeskolen.

jornns