Spredning af det forurenende gummigranulat vækker bekymring i mange af de kommuner, hvor der er kunstgræsbaner. Og det har Silkeborg Kommune gjort noget ved.

Sidste sommer åbnede to nye kunstgræsbaner på Søholt i Silkeborg. Den ene bane bliver fulgt tæt og er blevet et forskningsprojekt, som skal gøre os klogere på en mere miljøvenlig måde at anlægge og drive kunstgræsbaner på. Delresultaterne er lovende; gummigranulatet bliver på banen.

De første analyser fra Silkeborgbanen, som er bygget med granulatværn og en særlig udgangssluse med riste, viser, at der kun bringes meget små mængder gummigranulat ud fra banen - samlet set under 5 kilo på et helt år. Fastsætter EU et øvre loft, vil den øvre grænse hedde 66 kilo granulat pr. år.

Luis da Silva Martins (R), der er medlem af Kultur-, Fritids-, Outdoor- og Idrætsudvalget i Silkeborg Kommune, er positivt overrasket over resultaterne.

"Det bliver interessant at følge både målinger og analyser - jeg er sikker på, at projektet bliver til stor gavn og glæde for resten af fodbolddanmark," siger Luis da Silva Martins i en meddelelse fra kommunen.

Da Silkeborg Kommune er den første kommune i Danmark, der arbejder strategisk og analytisk med gummigranulat, er forventningen, at projektet i de kommende år vil blive genstand for stor interesse fra både baneejere, entreprenører, forskere, fodboldklubber og politikere i Danmark og resten af EU.

nannakk