
"Det er langt hen ad vejen statslige regler, som binder medarbejdernes ressourcer og fjerner blikket fra det vigtige – nemlig borgerne. Dét skal vi have et opgør med, hvis frisættelse skal føre nogen som helst vegne," skriver KL-formand Martin Damm i en kommentar til ny evaluering. - Foto: KL
KL-formand: Dokumentationskrav må ikke stå i vejen for ønsket frisættelse
Staten må rydde op i sine dokumentationskrav til kommunerne. Ellers bliver det svært at gøre frisættelsen af kommunerne til en succes. Det fastslår KL-formand i kølvandet på ny evaluering af frikommuneforsøg.
Udgivet: 15/03/2023
En ny evaluering af frikommuneforsøg i syv kommuner viser, at frisættelse har potentiale til at kunne højne kvaliteten af den service, som borgerne får fra kommunen. Det er værd at hæfte sig ved, men der er et stort MEN.
Sådan er vurderingen fra Martin Damm, formand for KL (Kommunernes Landsforening).
NB-Kommune har bedt ham om at forholde sig til den midtvejsevaluering af frikommuneforsøg, som netop er offentliggjort af forskningscentret VIVE. Som omtalt i NB-Kommune er den meget positiv for kommunerne og viser, at forsøgene fremmer medarbejderglæde og dialog i kommunerne:
Evaluering: Frikommuneforsøg giver gejst og nye måder at samarbejde på
"VIVE’s rapport viser blandt andet, at frisættelse kan føre til højere kvalitet for borgeren. Det er meget opløftende. Og det er jo netop dét, der skal være i fokus, når vi udvikler velfærden. Nemlig borgeren og dennes behov. Skal vi derhen, kræver det først og fremmest et tæt samarbejdet mellem politikere, ledere og medarbejdere lokalt. Og så kræver det især, at de statslige dokumentationskrav reduceres," skriver Martin Damm til NB-Kommune og fortsætter:
"Der er simpelthen behov for, at de regler, der rigidt styrer de kommunale arbejdsprocesser i dag, fjernes. Det nytter for eksempel ikke noget, at familieafdelingen siger til den enlige mor, at barnet skal fjernes, hvis ikke moren bruger tiden på A og B - mens jobcentret samtidig truer med at tage kontanthjælpen, hvis ikke moren udfylder det flexjob, medarbejderen har skaffet hende."
"Det er langt hen ad vejen statslige regler, som binder medarbejdernes ressourcer og fjerner blikket fra det vigtige – nemlig borgerne. Dét skal vi have et opgør med, hvis frisættelse skal føre nogen som helst vegne."
En løftet pegefinger til regeringen
SVM-regeringen lægger i sit grundlag op til en omfattende frisættelse af kommunerne. Som en del af den proces vil regeringen flytte mere magt ud i de enkelte institutioner og dermed væk fra rådhusene og kommunerne. Blandt vil regeringen indføre bestyrelser på plejecentre.
Det får KL-formanden til at påpege, at der fremover også i høj grad er brug for kommunerne og rådhusenes forvaltninger til at sikre overordnet styring og udveksling af erfaringer/inspiration.
"Vi ser frem til at høre regeringens planer for en omfattende frisættelse på velfærdsområderne, og vi er klar til at udvikle og finde fælles svar på fremtidens velfærdssamfund," skriver Martin Damm og fortsætter:
"Vi mener, at frisættelse skal tage højde for tre elementære ting: Der skal være politiske mål fastlagt af kommunalpolitikere for netop at sikre kvaliteten og retningen. Det er afgørende, at der stadig tænkes på tværs, så borgerne får et sammenhængende tilbud. Og endelig er frisættelse ikke frihed til at sænke de faglige standarder."
Se NB-Kommunes tema om frikommunerSidst opdateret: 15/03/2023 - 11:25
Temaer: Frikommuner
Emner: KL - Kommunernes Landsforening, Frikommuneforsøg, Martin Damm, (V) formand for KL og borgmester i Kalundborg







































