Rock under broen får lov at feste videre i Middelfart, men andre nattefester bliver ikke længere tilladt til efter midnat i kommunen.

Rock under broen får lov at feste videre i Middelfart, men andre nattefester bliver ikke længere tilladt til efter midnat i kommunen. - Foto: Rock under broen

Byråd sætter en stopper for sene nattefester i det fri

Byrådet i Middelfart Kommune har besluttet at fastsætte regler for, hvornår, hvor ofte og hvor længe udendørs arrangementer i byen må foregå. Men kommunens ungeråd er stærkt utilfredse.

Udgivet: 10/03/2023

Jørn Sørensen

Journalist

Del artiklen:

Der må ikke længere festes til ud på de sene nattetimer under åben himmel i Middelfart Kommune.

Byrådet i Middelfart Kommune er på det seneste byrådsmøde blevet enige om at opsætte en række nye regler for, hvordan man afholder udendørs arrangementer indenfor kommunegrænsen. Det skriver Fyens Stiftstidende.

Når de lyse timer vender tilbage i sommerperioden bliver det fremover i tidsrummet i hverdage og på søndage mellem klokken 10.00 og 22.00, mens det fredage og lørdage kan foregå fra klokken 10.00 til midnat. Og ikke mindst må der maksimalt være fire arrangementer om året per område - for eksempel i bymidten - som varer helt til midnat.

Det er begrænsninger, som skal imødekomme arrangementernes naboer i forhold til støjgener, men det falder på ingen måde i god jord hos Middelfart Ungdomsråds formand Jakob Reilev:

"Efter coronapandemien er det gået ned ad bakke med de unges trivsel. Vi mener ikke, at de unge bliver hørt eller prioriteret af kommunen. Vi har for eksempel ikke noget natteliv tilbage i Middelfart, og det her vil kun gøre det mindre attraktivt at være ung i kommunen, siger Jakob Reilev til Fyens Stiftstidende og fortsætter:

"Jeg ved godt, at støj kan genere beboere, der bor tæt på. Men uden at skulle lyde alt for forkælet, synes jeg, at når man bor i en by som Middelfart, så må man også kunne klare støj. Afholdelse af flere arrangementer til unge vil skabe mere kultur, mere socialt liv og flere fællesskaber blandt unge," siger Jakob Reilev, der ønsker flere arrangementer i lighed med den årlige 'Rock under broen'-festival.

Men borgmester Johannes Lundsfryd (S) siger, at det ikke er politikernes intention, at der skal være færre aktiviteter i byrummet.

"Jeg tror, det betyder, at der er klarere retningslinjer, der regulerer det, og også gør det nemmere for aktører at afvikle begivenheder. Hvis man ser på eventkalenderen for indeværende år, så er der flere events, end jeg i hvert fald kan huske, vi har haft tidligere, siger Johannes Lundsfryd til Fyens Stiftstidende.

Borgmesteren vil dog gerne medgive, at der skal være aktiviteter for ungdommen i kommunen.

"Derfor har vi nedsat et opgaveudvalg, hvor Middelfart Ungdomsråd også selv er repræsenteret, som skal se på trivsel blandt unge," siger han.

Sidst opdateret: 10/03/2023 - 11:25

Emner: Middelfart Kommune

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]