- Foto: Grafik: Danmarks Statistik

Syv ud af ti er aktive kulturforbrugere

Udgivet: 07/03/2023

Del artiklen:

Alle bruger kultur, men der er stor forskel på, hvilke typer kultur der forbruges og hvor meget. Kulturvaneundersøgelsens måling fra fjerde kvartal 2022 viser, at 71 procent af befolkningen over 15 år er aktive kulturforbrugere, når der ses på fem udvalgte kulturaktiviteter uden for eget hjem: koncert, museum, bibliotek, scenekunst og biograf. Det skriver Danmarks Statistik.

Når der ses nærmere på fjerde kvartal 2022 kan man se, at 28 procent af befolkningen har brugt ét ud af de fem kulturtilbud, og 20 procent har brugt to. Næsten hver fjerde har brugt tre eller flere af de fem kulturtilbud og har dermed et højt kulturforbrug.

Der er flere kvinder, der har et højt kulturforbrug uden for hjemmet, da det er mere end fjerde kvinde, der har benyttet sig af mindst tre af de udvalgte kulturtilbud mens den tilsvarende andel er 19 procent blandt mændene. Omvendt er der flere mænd end kvinder, som slet ikke deltog i nogen af de udvalgte kulturaktiviteter i de seneste tre måneder.

Når der sammenlignes med en række udvalgte kulturtilbud, der typisk finder sted i hjemmet, kan man se, at den gruppe, der har deltaget i mindst én af de fem tidligere omtalte kulturaktiviteter uden for eget hjem, ligeledes er dem, der har det højeste kulturforbrug hjemme. Det er f.eks. forbrug af nyheder, litteratur, digitale spil samt bibliotekets digitale tjenester. Forskellen er størst i brug af bibliotekernes digitale tjenester.

jornns

null

Sidst opdateret: 06/03/2023 - 20:24

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]