Mens de geografisk små hovedstadskommuner stort set ikke har nogen små folkeskoler, så er der på landsplan 66 med mindst én folkeskole under 200 elever, mens 44 kommuner har mindst én folkeskole med under 100 elever.

Det viser en opgørelse foretaget af NB-Økonomi på baggrund af tal fra Børne- og Undervisningsministeriets uddannelsesstatistik for skoleåret 2021/2022.

Tallene er særligt interessante i lyset af, at kommunerne står overfor massive besparelser på baggrund af udgiftsopdrift på en række områder, sparekrav fra staten, manglende PL-regulering og flere andre faktorer.

Her kan skolesammenlægninger være en af de spareøvelser, som nogle kommuner må ty til for at få kommunens økonomi til at hænge sammen i de kommende år.

Det er især de geografisk store yderkommuner, der har mange af de små folkeskoler, hvilket giver god mening i forhold til, at børnene ikke skal have alt for langt til nærmeste folkeskole. Men kommunens geografiske størrelse kan ikke forklare hele forskellen.

Eksempelvis har Lolland Kommune, som er en af landets geografisk største, kun fire folkeskoler med under 200 elever, mens eksempelvis Hedensted Kommune har 12 folkeskoler med under 200 elever.

(Artiklen fortsætter under kortet)

Ser man i stedet på det gennemsnitlige antal elever, så er mønstret stort set det samme. Her har enkelte hovedstadskommuner op mod 1.000 elever pr. folkeskole, mens Kalundborg, Ringkøbing-Skjern og Lemvig Kommuner har henholdsvis 214, 222 og 232 elever på kommunernes folkeskoler i gennemsnit.

Dermed er der altså op til fire gange så mange elever på den gennemsnitlige folkeskole i nogle kommuner i forhold til andre.

Det betyder, at hovedstadskommuner kan indhente nogle stordriftsfordele i økonomien på folkeskoleområdet, som man ikke henter i de fleste andre kommuner. Omvendt kan der være fordele ved at bevare de små folkeskoler i mindre lokalområder, som ikke nødvendigvis kan aflæses i regnskaberne.

Med de aktuelle sparekrav, som kommunerne underlægges i de kommende år, så vil det dog blive en gradvist sværere sag at fastholde de små folkeskoler i stedet for at høste fordelene ved at sammenlægge nogle af de mindre folkeskoler.

FAKTA - Sådan har vi gjort:

På baggrund af data fra Børne- og Undervisningsministeriets Uddannelsesstatistik har vi trukket tal for antallet af elever i samtlige af landets folkeskoler. Folkeskoler er blevet opgjort som afdelinger, som er den mest detaljerede enhed, skolerne opgøres som. Eksempelvis kan der godt i en institution være flere lokale afdelinger, hvor de forskellige afdelinger indgår som enkelte skoler i opgørelsen. Der kan være afdelinger, som består af flere lokationer, som vi dermed ikke har med i opgørelsen.

Alle tal er hentet for skoleåret 2021/2022, som er seneste år, der er data for.

Efter at have hentet tallene har vi sorteret alle folkeskoler fra, hvor 10 indgår i navnet, for at undgå at tælle skoler med, som er dedikerede til 10. klasser, da de typisk vil være små, men også kun består af få klasser.

På baggrund af tallene har vi opgjort, hvor mange folkeskoler der er i hver kommune, som har mindre end 100, 150 og 200 elever. Desuden har vi opgjort det gennemsnitlige elevtal som antallet af elever i skolerne i alt divideret med antallet af skoler.