
- Foto: Morten Juhl/Ritzau Scanpix
Bæver bygger dilemma for byråd
Udgivet: 21/02/2023
Holstebro Kommune er kommet på arbejde på grund af en bæver, der bygger dæmninger i en kommunal bæk, der ligger op til en borgers bolig. Det er skyld i, at borgeren hver dag skal fjerne dæmninger for at undgå oversvømmelser.
Det skriver TV Midtvest.
Det er egentlig kommunens ansvar at passe bækken, efter vandløbet for et års tid siden blev gjort offentlig.
"Det er med til at gøre det rigtig komplekst, når der er flere arter, der er beskyttede. Hvem har så forrang? Det er også derfor den her sag er lidt speciel, fordi vi for første gang skal tage stilling til det her," siger Torben Mølgaard, der er chef i Holstebro Kommunes Natur og Miljø-afdeling til TV Midtvest.
Holstebro kommune arbejder nu på et regulativ med retningslinjer for vandløbet, der skal være klar i løbet af foråret. Før at regulativet kan iværksættes, skal det til høring og vedtages i byrådet, men selv herefter kan bæveren ende med at vinde kampen over borgeren, fordi den har førsteret til at være i den kommunale bæk.
nannakk
Sidst opdateret: 20/02/2023 - 23:41
Emner: Holstebro Kommune







































