
"Det handler jeg på." Sådan sagde borgmester Mia Nyegaard (i midten) for en måned siden. Men arbejdsmiljøet i hendes forvaltning er tilsyneladende ikke blev meget bedre i mellemtiden. - Foto: Iver Houmark Andersen/NB-Kommune
Fortsat mistrivsel i borgmesters forvaltning
Langtidssygemelding og dårligt arbejdsmiljø florerer angiveligt fortsat i den københavnske borgmester Mia Nyegaards forvaltning. Det på trods af, at hun har lovet at ændre stil.
Udgivet: 10/02/2023
Medarbejderne mistrives, og det er borgmesterens skyld.
Sådan ser ansatte i kultur- og fritidsforvaltningen i Københavns Kommune tilsyneladende på borgmester Mia Nyegaard (R). Hun blev i begyndelsen kraftigt kritiseret i begyndelsen af året for at blande sig utidigt i embedsmænds arbejde og direkte overfuse og chikanere medarbejdere. I den forbindelse undskyldte hun og lovede bod og bedring.
Nu har Berlingske fået oplysninger, om Mia Nyegaards nærmeste sekretariats-medarbejderes ve og vel. Berlingske skriver:
"Alene inden for de seneste to uger har to medarbejdere sagt op. Den ene af disse er samtidig langtidssygemeldt. En tredje medarbejder er også langtidssygemeldt."
"Den ene af de to forlader en midlertidig stilling, men ifølge Berlingskes kilder kan såvel opsigelser som sygemeldinger "direkte forbindes" med arbejdsmiljøet i sekretariatet."
Derudover har avisen fået fat i en såkaldt miniundersøgelse dateret 31. januar - udarbejdet af kommunens interne arbejdsmiljø-organisation Arbejdsmiljø København. Ifølge undersøgelsen blandt 12 medarbejdere, står det stadig skidt til med klimaet på rådhus-kontorerne.
Berlingske skriver, at 7 ud af de 12 i borgmesterens sekretariat svarer "ja" til, at de inden for de seneste 12 måneder har været udsat for mobning, chikane eller diskriminerende adfærd på deres nuværende arbejde. For de fleste gælder det, at det sker "af og til", og for det meste sker det på arbejdspladsen.
Alle syv medarbejdere svarer også "ja" til, at der stadig er problemer med mobning, chikane eller diskriminerende adfærd.
Mia Nyegaard har ikke ønsket at kommentere Berlingskes oplysninger. I begyndelsen af året udtalte hun:
"Jeg undskylder og beklager alle de dårlige oplevelser, nogle medarbejdere har haft med mig."
Forrige år måtte Cecilia Lonning-Skovgaard (V) forlade posten som beskæftigelsesminister i København efter en ophedet holmgang med medarbejderne om trivsel og ledelse.
Sidst opdateret: 10/02/2023 - 10:42
Emner: Arbejdsmiljø, Cecilia Lonning-Skovgaard (V), tidl. beskæftigelses- og integrationsborgmester, København, Københavns Kommune








































