Når kommunerne står med en dyr enkeltsag på det specialiserede socialområde, kender de i nogle tilfælde borgeren fra børneområdet. I de tilfælde var borgeren oftest anbragt eller på en institution.

Det kan man ifølge NB-Social læse i en screening af særligt dyre enkeltsager, som Kommunernes Landsforening og Komponent har udarbejdet siden sommeren 2022 med data fra 47 kommuner, under navnet: 'Projekt øget viden om særligt dyre enkeltsager på voksenområdet.' Du kan læse mere her.

Her kan man læse, at i de situationer, hvor en borger også var kendt fra børneområdet, da var den sidste foranstaltning, borgeren havde før sin 18 års fødselsdag i 38 procent af tilfældene en anbringelse eller et institutionsophold.

I 26 procent af tilfældene vidste kommunerne det ikke, i 16 procent af tilfældene var borgeren ikke kendt i forvejen, mens der i 12 procent af tilfældene var tale om en eller anden form for støtte til forældrene som tabt arbejdsfortjeneste.

I over 50 procent af tilfældene kostede foranstaltningen før det 18 år årligt mellem 1 og 2.5 millioner kroner for kommunerne. I 32 procent af tilfældene var det under en million kroner.

Det peger altså på en tendens, hvor kommunerne i nogle tilfælde både kender borgeren og allerede fra en tidlig alder bruger en del penge på at hjælpe og støtte borgeren og dennes familie.

Autisme eller udviklingshæmning som hovedfunktionsnedsættelse

Samtidigt kan man læse i screeningen, at der i 66 procent af tilfældene er tale om enten autisme eller udviklingshæmning som den primære funktionsnedsættelse. 33 procent lider af udviklingshæmning, mens 33 procent har autisme som den primære funktionsnedsættelse.

I 12 procent af tilfældene er der tale om en form for hjerneskade, mens det i 11 procent er sindslidende borgere.

Du kan læse flere resultater fra screeningen her: