Ifølge regeringsgrundlaget skal kommunerne spare milliarder på administration, spare tre milliarder på at nedlægge og reformere jobcentrene, levere bedre velfærd på en række områder og bidrage mere til det nære sundhedsvæsen.

Men trods de store ambitioner, så har det netop offentliggjort lovkatalog stort set ingen svar på kommunernes mange spørgsmål til, hvordan de mange løfter og ambitioner skal indfries. Det skriver NB-Økonomi.

De primære elementer i lovkataloget, der vedrører kommunerne, er nogle initiativer på socialområdet, en mindre justering af de igangværende frikommuneforsøg på ældreområdet, og en lov, der skal skabe rammerne for en national kvalitetsplan i det nære sundhedsvæsen.

Desuden skal aftalerne om a-kassernes overtagelse af en del af borgerkontakten fra jobcentrene og loven om nye ejendomsskatter implementeres, hvilket blot er udmøntninger af eksisterende aftaler.

Dermed er det meget småt med svar på de mange spørgsmål, som regeringsgrundlaget efterlader for kommunerne.

Til gengæld viser lovkataloget i mangel på initiativer, at i det omfang kommunerne allerede i 2024 skal spare på de administrative udgifter, så bliver det ikke lovændringer på Christiansborg, der skal bane vejen for besparelserne.

Dermed bekræfter lovkataloget den udmelding, som finansminister Nicolai Wammen (S) præsenterede på Kommunaløkonomisk Forum (KØF), hvor han sagde, at administrationsbesparelserne bliver pålagt som en ren besparelse på servicerammen, så kommunerne selv skal finde besparelserne.

Især spørgsmålet om den store omvæltning af jobcentrene står fortsat helt åbent, og regeringen har altså ikke i sinde at præsentere ny lovgivning om jobcentrene på denne side af sommerferien. Dermed må kommunerne fortsat vente med at få opklaret, hvordan regeringen konkret forestiller sig, at der skal spares tre milliarder kroner på jobcentrene.

Også ældreloven, som er blevet udskudt af efterhånden mange omgange, glimrer ved sit fravær i lovkataloget.

Bedre kommunal velfærd kommer ikke fra Folketinget

På tværs af kommunernes største velfærdsområder, ældrepleje, folkeskoler og daginstitutioner, har regeringen ad flere omgange lovet bedre velfærd til landets borgere. Eksempelvis har en statsministeren i flere omgange stillet borgerne bedre service i udsigt. Og socialdemokratiets finansordfører har endda lovet, at plejehjemspersonalet i fremtiden skal have tid til at spille kort med de ældre.

Men på tværs af de områder har regeringen stort set ingen initiativer i støbeskeen for den kommende periode. På folkeskoleområdet er der forslag om en lov, der skal forlænge de nuværende udvidede frihedsgrader og en lov om at styrke undervisningen for udsatte og anbragte børn og unge, som er en implementering af den aftale, der blev indgået for et år siden.

På ældreområdet er der kun et initiativ, som kun vedrører de tre frikommuner. Lovkataloget indeholder samtidig ikke et eneste ord om daginstitutioner, børnehaver, dagplejer eller vuggestuer.

Den øgede velfærd, som regeringen af flere omgange har lovet på kommunernes vegne på de store velfærdsområder, er kommunerne altså heller ikke blevet klogere på, hvordan man skal håndtere.

Dermed må kommunerne efter alt at dømme vente endnu en omgang med at finde ud af, hvordan man skal indfri de store ambitioner, som regeringen har på kommunernes vegne.