Regeringen udsendte i dag, tirsdag, i forbindelse med statsminister Mette Frederiksens (S) redegørelse til Folketinget det lovkatalog, som danner grundlag for de forslag, som regeringen vil fremsætte frem til vinterferien.

Lovkataloget vedrører normalt et helt folketingsår, men på grund af den nye regering og fordi der endnu ikke en fremlagt en finanslov for 2023, gælder lovkataloget kun få uger. Alle forslag i lovkataloget er derfor nogle, som regeringen forventer at fremsætte i januar eller februar i år.

Udover at regeringen står fast på at ville afskaffe store bededag som helligdag, så indeholder det 13 sider lange lovkatalog også forslag, der i højere eller mindre grad påvirker landets kommuner. Få her et overblik over alle lovforslag, der vedrører kommunerne. Bemærk, at flere af forslagene er genfremsættelser af lovforslag fra den tidligere S-regering. Er der tale om en genfremsættelse, så står det nederst i lovforslaget.

Ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge og forskellige andre love (Mere målrettede tilbud, udvidet mulighed for samtaler over video eller telefon, forenkling af opfølgning i skærpet tilsyn m.v.) (Jan II)

Lovforslaget har til formål at understøtte en omlægning af en del af beskæftigelsesindsatsen, der i dag gives som øvrig vejledning og opkvalificering, i retning af ordinære løntimer, ordinær uddannelse og virksomhedsrettede tilbud samt at reducere administrationen i jobcentrene. Endvidere har lovforslaget til formål inden for de første seks måneders ledighed at give den ledige mulighed for at vælge, om samtaler skal afholdes ved personligt fremmøde, telefonisk eller ved personligt digitalt fremmøde (video). Lovforslaget er en opfølgning på anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen mellem den daværende regering (Socialdemokratiet), Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Bent Bøgsted på vegne af arbejdsfællesskabet af løsgængere fra juni 2022.

Ændring af lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om social service og lov om en børne- og ungeydelse (Udskydelse af revisionsbestemmelse) (Jan II)

Lovforslaget har til formål at ændre revisionsbestemmelsen i lovens § 6, således at revisionen af reglerne om obligatoriske sprogprøver i udsatte boligområder og styrket forældreansvar gennem mulighed for standsning af børnecheck m.v. udskydes til folketingsåret 2023-24, da revisionen skal bygge på evalueringer af loven, som ikke vil være gennemført i så god tid, at det vil være muligt at nå både forhandlinger og lovproces i folketingsåret 2022-23.

Lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark (Feb I)

Lovforslaget har til formål at give Finanstilsynet tilsynsansvar for KommuneKredit og indføre en række krav for KommuneKredit med udgangspunkt i reglerne, der er gældende for kreditinstitutterne. Det betyder bl.a., at KommuneKredit vil blive underlagt regler for ledelse og styring, likviditet, markedsrisici og tilsyn m.v. Med lovforslaget tages der dog højde for de særlige forhold, som gør sig gældende for KommuneKredit. Endelig foreslås det at KommuneKredit fremadrettet får mulighed for at låne til grønlandske og færøske kommuner mod en fuld statsgaranti. Lovforslaget er en genfremsættelse af L 17, folketingsåret 2022-23 (1. samling).

Ændring af lov om Det Centrale Personregister (Kommunernes kontrol med bopælsregistreringen i CPR) (Feb I)

Lovforslagets hovedformål er at tilvejebringe hjemmel til, at kommunerne kan få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret til brug for oplysning af sager om bopælsregistrering i CPR. Det foreslås også at tilvejebringe hjemmel til, at en kommune, der har delegeret kompetence til, at en anden kommune kan registrere indrejse af borgere i kommunen i et International Citizen Service (ICS), der er et kontorfælleskab mellem relevante myndigheder, også kan delegere kompetence til, at denne anden kommune i et ICS samtidigt kan behandle og registrere anmeldelse fra de pågældende borgere om fremtidig udrejse. Formålet hermed er at medvirke til at sikre, at der sker registrering af udrejse i CPR af f.eks. udlændinge med kortere ophold her i landet. Lovforslaget er en genfremsættelse af L 34, folketingsåret 2022-23 (1. samling).

Ændring af lov om elforsyning og lov om afgift af elektricitet (Implementering af forskellige aftaler om grøn omstilling, herunder dele af power-to-x-aftalen fra marts 2022) (Feb I)

Formålet med lovforslaget er bl.a. at understøtte den grønne omstilling ved at styrke muligheden for at indpasse en øget mængde vedvarende energi og fremme en hensigtsmæssig placering af elforbrug og elproduktion. Derved udnyttes kapaciteten i elnettet mere effektivt, hvilket kan bidrage til at sikre en omkostningseffektiv grøn omstilling. Endvidere tages der med lovforslaget endnu et skridt mod at sikre en grøn energisektor ved at udelukke nye tilladelser til elproduktion baseret på kul. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om udvikling og fremme af brint og grønne brændstoffer (power-to-x-strategi) mellem den daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet fra marts 2022, klimaaftalen for energi og industri m.v. mellem samme parter fra juni 2020 og aftalen om implementering af VE-II art. 21 om en særordning for kommunale solceller og solcelle-analyse mellem den daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Alternativet fra december 2020.

Ændring af lov om planlægning, lov om Planklagenævnet og lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet (Fremme af vedvarende energi i den fysiske planlægning og effektivisering af sagsbehandling i Planklagenævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet) (Feb I)

Lovforslaget har til formål at give kommunerne nye muligheder for at varetage klimahensyn og understøtte den grønne omstilling. Med lovforslaget åbnes mulighed for, at kommunerne kan lægge vægt på hensyn til klima i forbindelse med deres planlægning og for opstilling af vindmøller og solceller i herregårdslandskaber. Desuden gives hjemmel i lov om Planklagenævnet til at begrænse prøvelsen af en afgørelse til de forhold, der er klaget over. Lovforslaget er bl.a. en opfølgning på aftalen om opfølgning på evaluering af planloven m.v. mellem den daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti fra juni 2022.

Barnets lov (Feb I)

Lovforslaget har til formål at anerkende børn i deres egen ret og som selvstændige individer med egen stemme. Reglerne skal være til for barnets skyld og ikke for forældrenes eller myndighedernes. Barnets rettigheder skal styrkes, og reglerne på børneområdet skal sikre, at barnets perspektiv altid er i fokus og er styrende både i udredningen af barnets behov, indsatser og opfølgning på trivsel og udvikling, uanset barnets alder. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om børnene først mellem den daværende regering (Socialdemokratiet), Enhedslisten, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Alternativet, Venstre, Konservative, Liberal Alliance, Kristendemokraterne og Dansk Folkeparti fra maj 2021. Lovforslaget er en genfremsættelse af L44, folketingsåret 2022-23 (1. samling).

Ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område m.fl. (Ændringer som følge af barnets lov, initiativret for adopterede børn, adoption uden samtykke fra fødslen, samvær med børn på kvindekrisecentre m.v. og fast track for godkendelse af plejefamilier m.v.) (Feb I)

Lovforslaget har til formål at implementere barnets lov, som skal hjælpe sårbare og udsatte børn og familier bedre ved at sikre, at børns mistrivsel opdages hurtigere, så hjælpen gives tidligere og med den rette indsats fra start. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om børnene først mellem den daværende regering (Socialdemokratiet), Enhedslisten, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Alternativet, Venstre, Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti fra maj 2021. Lovforslaget er en genfremsættelse af L 45, folketingsåret 2022-23 (1. samling).