
- Foto: Holger Damgaard, Det Kongelige Bibliotek
Kommune: Museer og biblioteker skal fortælle om jødisk liv, kultur og historie
Udgivet: 08/02/2023
Med en bevilling på mere end 700.000 kr. fra Slots- og Kulturstyrelsen har Immigrantmuseet og Furesø Biblioteker i samspil med Dansk Jødisk Museum sat gang i et nyt tværgående samarbejde, der kaster lys over dansk-jødisk kulturhistorie og nutidigt liv.
Anledningen er 400-året for jødisk tilstedeværelse i Danmark - det er fortsat aktuelt at sætte fokus på minoriteters vilkår i demokratiet og indvandringens betydning for vores samfund, skriver Furesø Kommune i en meddelelse.
”De kommende tre år vil borgere i Furesø Kommune og resten af Nordsjælland opleve indsatsen udfolde sig i en perlerække af arrangementer om jødisk litteratur, musik, mad og andre kulturformer samt en stor særudstilling på Immigrantmuseet og Farum Kulturhus om jødisk identitet og antisemitismens historie i 2025," siger museumschef Cathrine Kyø Hermansen og fortsætter:
"Ved at sprede oplysning og viden om dansk-jødisk liv, kultur og historie vil vi bidrage til at sikre, at det nationale værn mod antisemitisme og hadforbrydelser fastholdes og styrkes.”
jornns
Sidst opdateret: 07/02/2023 - 13:32
Emner: Furesø Kommune








































