Nicolai Kragh Petersen forlader kommunaldirektør-jobbet i Furesø Kommune til fordel for at blive økonomidirektør i Københavns Kommune.

Nicolai Kragh Petersen forlader kommunaldirektør-jobbet i Furesø Kommune til fordel for at blive økonomidirektør i Københavns Kommune. - Foto: Ebbe Forup

Kommunaldirektør siger farvel efter bare ni måneder

Kommunaldirektøren i Furesø Kommune Nicolai Kragh Petersen når kun at få ni måneder på posten. Fra juli skal han være økonomidirektør i Københavns Kommune.

Udgivet: 08/05/2023

Iver Houmark Andersen

redaktør af NB-Kommune

Del artiklen:

Kun ni måneder i kommunaldirektør-stolen bliver det til for 53-årige Nicolai Kragh Petersen i nordsjællandske Furesø Kommune. Fra 1. juli tiltræder han et job som økonomidirektør i Københavns Kommune.

Det fremgår af en meddelelse fra Furesø Kommune. Nicolai Kragh Petersen tiltrådte stillingen i Furesø 1. oktober forrige år, da han afløste Steen Vinderslev, som vendte tilbage til et job som kommunaldirektør i Middelfart.

Om jobskiftet udtaler Nicolai Kragh Petersen:

"Jeg har været rigtig glad for modtagelsen i Furesø og for samarbejdet med byrådet, borgmesteren og alle kommunens medarbejdere. Når jeg siger ja tak til stillingen i København, er det fordi, det for mig er en drømmestilling, som jeg nu har fået mulighed for at byde ind på. Jeg har lært meget af mit ophold i Furesø og efterlader en kommune med et godt samarbejdsklima og en fælles vilje til at gøre en god kommune endnu bedre."

Furesøs borgmester, Ole Bondo Christensen (S), siger:

”Vi er kede af, at Nicolai nu forlader os. Vi har haft et godt samarbejde og Nicolai har gjort en god indsats for kommunen i en svær tid."

Nicolai Kragh Petersen vender på en måde tilbage til Københavns Kommune. For her var han tidligere ressourcedirektør i Børne- og ungdomsforvaltningen.

Han har været direktør på Professionshøjskolen Metropol og Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet.

Nicolai Kragh Petersen er 53 år og uddannet cand. polit. fra Københavns Universitet.

Sidst opdateret: 08/05/2023 - 11:56

Temaer: Navnenyt

Emner: Furesø Kommune, Københavns Kommune, Forvaltning, Kommunaldirektør

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]