
- Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix (Arkiv)
Sædballe og Bøsserupvej: Vejskiltene forsvinder
Udgivet: 07/02/2023
Engang var det byskiltet til Snave i Assens Kommune, der gentagne gange blev pillet ned af skiltesamlere og pålagde kommunen ekstra udgifter. (Tyveriet skete på grund af tv-reklamer med 'Polle fra Snave').
Lige nu står Langeland Kommune med samme frustration, for her er det særligt to skilte, der har fået opmærksomheden på grund af navnene på skiltene. Det skriver Fyns Amts Avis.
Byskiltet til Sædballe i Sydlangeland er blevet stjålet, og Langeland Kommunes vejchef Heidi Larsen, siger, at man nu har besluttet at bestille den billige udgave af et skilt til Sædballe. Det er fordi, hun nu forventer at skiltet bliver stjålet igen. Det dyre skilt står til 3.000 kroner, mens det billigere kan købes for 1.200 kroner
Det er ifølge kommunen første gang, skiltet til Sædballe er blevet stjålet. Men et blåt vejskilt til Bøsseløkkevej syd for Sædballe er blevet stjålet hele tre gange inden for de seneste fire år. Et nyt koster dog blot 80 kroner.
jornns
Sidst opdateret: 06/02/2023 - 14:56
Emner: Langeland Kommune







































