Af Signe Færch, forkvinde for Dansk Socialrådgiverforening.

Med regeringens bebudede nytænkning af beskæftigelsesindsatsen har vi en unik mulighed for at skabe en stor forbedring for de arbejdsløse, medarbejderne og samfundsøkonomien.

Vi har i Dansk Socialrådgiverforening allerede lavet et udspil til en ny og målrettet beskæftigelsesindsats, som er fleksibel og sætter de arbejdsløse og fagligheden i centrum. Det er helt afgørende, at både de mennesker, der har brug for hjælp til at finde job og håndtere andre udfordringer, og de medarbejdere, som skal udføre nytænkningen i praksis, får indflydelse på, hvordan fremtidens beskæftigelsesindsats skal se ud.

Kvælende kontrol

Jobcentrene har været under beskydning i årevis, også fra os socialrådgivere, fordi alt for mange mennesker oplever et rigidt system, der ikke i tilstrækkelig grad giver plads til individuelle hensyn og vores faglige vurderinger. Stort set alle de problemer kan føres tilbage til to ting: politikernes behov for kontrol og mangel på ressourcer.

Jobcentrene er skabt på mistillid. Folk, der mister deres arbejde, skal holdes til ilden, medarbejderne skal ikke tænke på andet end at få dem i job, og kommunerne skal konstant måles på, hvor mange mennesker der kommer i job eller jobrettede tilbud. Jeg vil gerne understrege, at den mistillid kommer fra Folketinget, og den har de seneste 15 år haft store konsekvenser for især udsatte og syge mennesker.

Vi oplever det som socialrådgivere konkret, når vi ved hver samtale i jobcentret skal møde den arbejdsløse med en lang smøre om regler og mulige sanktioner, hvis de overtrædes. Det er et lovkrav, som modarbejder den gode og tillidsfulde relation, der skal til, for at vi kan hjælpe udsatte mennesker bedst muligt. Derudover tager det tid, som kunne være brugt til i et konstruktivt samarbejde mellem socialrådgiveren og det enkelte menneske at finde løsninger og lægge en god plan for det videre forløb. Det er blot et af mange, konkrete udtryk for politikernes kontrolbehov.

Det første skridt på vejen til reel nytænkning er derfor, at politikerne udviser mod til at sætte de arbejdsløse og medarbejderne fri i tillid til, at de bedst kan finde vejen tilbage til arbejdsmarkedet.

Tiden mangler

Det andet skridt er mere tid til arbejdet, og det kræver ressourcer – i hvert fald til at begynde med. Det er klart, at hvis politikerne faktisk formår at sætte området fri fra rigide regler, vil det også frigøre ressourcer. Men mange steder mangler socialrådgiverne tid til at få det gode samarbejde med den enkelte op at stå. Det kræver ofte mere, end mange forestiller sig, da de mennesker, vi møder, typisk har sociale, psykiske og fysiske problemer.

Mange er mildest talt skeptiske over for ’systemet’, som helt fra barndommen har givet dem mange slag, og derfor er vi nødt til at skabe en tillidsfuld relation til dem, før vi kan begynde at hjælpe dem med deres udfordringer.

Det er grunden til, at tid er helt afgørende, som flere undersøgelser også viser – for eksempel har Hjørring Kommune fået mange udsatte mennesker på kontanthjælp videre i job eller uddannelse ved at give den enkelte socialrådgiver tid og frihed til at bruge sin faglighed. Derfor er det også helt skørt, at regeringen vil spare en fjerdedel af ressourcerne væk.

Fremtidens beskæftigelsesindsats

Fremtidens beskæftigelsesindsats skal bygge på tillid. Udover et opgør med behovet for kontrol og besparelser foreslår vi, at politikerne opretter en ny enhed på tværs af social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområderne, så alle udsatte og syge ledige får en sammenhængende indsats. Vi mener også, at alle med truet arbejdsevne skal have ret til et udviklingsfleksjob samt afklaring efter senest et år.

Jeg håber, at regeringen vil lytte til os, der kender området i praksis.

Temadebat: Fremtidens beskæftigelsesindsats

Debatten om jobcentrene ser ud til at fortsætte med uformindsket kraft en rum tid endnu. Det har SVM-regeringen sørget for med sin vilje til at nytænke det offentliges beskæftigelsesindsats.

Det udtalte mål er at give ledige større frihed til at forme deres egen indsats. I samme ombæring skal kommunerne sikres friere rammer til at organisere systemet, så det giver mere værdighed.

Er der behov for nytænkning? I så fald hvordan? SVM vil spare tre milliarder kroner på indsatsen og nedlægge jobcentrene, hvordan kommer beskæftigelsesindsatsen på den baggrund til at se ud?

De spørgsmål har NB-Beskæftigelsebedt en række centrale aktører tage stilling til.