Kommunerne kan ikke løser alle problemer i ældreplejen. I stedet skal de sørge for, at andre såsom Ældre Sagen, Røde Kors, kirken og pårørende kan byde ind, siger Christian Budde.

Kommunerne kan ikke løser alle problemer i ældreplejen. I stedet skal de sørge for, at andre såsom Ældre Sagen, Røde Kors, kirken og pårørende kan byde ind, siger Christian Budde. - Foto: Aarhus Kommune

Rådmand: Ældreplejen er en tikkende bombe

Hvis ikke organisationer, pårørende og civilsamfundet træder til, ser vi ind i serviceforringelser, forudser toppolitiker i Aarhus. Han efterlyser radikale ændringer i ældeplejen.

Udgivet: 01/02/2023

Del artiklen:

Hvis ikke vi skal kigge ind i serviceforringelser i fremtiden, skal der gøres noget radikalt anderledes. Det mener Christian Budde (V), der er rådmand for Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og en del af Sundheds- og Ældreudvalget i Kommunernes Landsforening (KL).

- Det er den største udfordring i velfærdssamfundet, og jeg ser det som en tikkende bombe, der tikker en smule højere hver eneste dag, siger han til TV2 Østjylland.

På grund af flere ældre borgere har den offentlige sektor i 2030 behov for cirka 44.000 ekstra medarbejdere – i hvert fald hvis vi skal leve op til det nuværende serviceniveau. Samtidig forventes det, at det private erhvervsliv får brug for 95.000 medarbejdere.

Arbejdsstyrken vokser dog kun med 50.000. Det viser en analyse fra KL.

Ambitionen om at nytænke ældreplejen deler han med regeringen. Ved at gøre op med bureaukrati, vil de gøre plads til den varme og omsorg, der er forsvundet ud af ældreplejen.

"Vi vil hellere have, at social- og sundhedshjælperen kan spille kort med de gamle (…) end at de skal bruge tid på at dokumentere, at de har udført deres arbejde," står der i regeringsgrundlaget.

Det er en passus, som Christian Budde (V) er studset noget over.

- De kommunale midler er begrænsede. Der er nogle ting, vi ikke kan levere fremadrettet, og der bliver serviceforringelser, hvis vi ikke får hjælp af staten og civilsamfundet, siger Christian Budde.

Mandag kunne vi fortælle, at også formanden for KL, Martin Damm (V), mener, at Christiansborg-politikerne sælger en falsk fremtid til danskerne.

- De står og taler om, at der kommer mere og bedre velfærd. Når virkeligheden i kommunerne vil være lige den modsatte, får man et forventningsgab. Borgerne tænker, at min velfærd stiger, fordi politikerne på Christiansborg siger, at vi får mere af det hele, men så rammer virkeligheden dem i den enkelte kommune, hvor billedet er det modsatte, sagde Martin Damm mandag til TV2 Østjylland.

Det har ikke været muligt for TV2 Østjylland at få et interview med ældreminister Mette Kierkgaard (M).

Sidst opdateret: 01/02/2023 - 10:07

Emner: Pleje, Plejehjem, Ældrepleje

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]