Som den første kommune serverer Læsø nu et gratis, varmt måltid for skolens elever. På ordningens første dag stod der lasagne på menuen.

Som den første kommune serverer Læsø nu et gratis, varmt måltid for skolens elever. På ordningens første dag stod der lasagne på menuen. - Foto: Ina Fassbender/Reuters/Ritzau Scanpix (Arkiv)

Første kommune serverer gratis, varm skolemad

Som den første kommune i landet har Læsø Kommunes byråd besluttet, at der skal serveres varm mad i frokostpausen på øens eneste skole. Forsker er begejstret for beslutningen.

Udgivet: 31/01/2023

Jørn Sørensen

Journalist

Del artiklen:

Det er blevet diskuteret politisk i årevis, og eksperter har talt om de mange fordele ved at skolebørnene får leveret sin nærende frokost på skolen og alle elever dermed spiser det samme.

Nu har man så endelig fået en sådan beslutning gennemført i Læsø Kommune, som ifølge Kommunernes Landsforening dermed bliver den første her i landet. Det skriver DR.

Kommunen har besluttet at servere gratis, varm mad til både elever, lærere og pædagoger. Det kommer til at koste 500.000 kroner til de cirka 145 elever på Læsø Skole - øens eneste. Det skal køre som et forsøg resten af året.

Skoleleder Henrik Mogensen ser flere fordele med fællesspisningen:

"Der er ingen tvivl om, at det er sværere at komme i et slagsmål med hinanden, når man lige har siddet og spist pizza sammen. Fællesspisning skaber mere ro, trivsel og et bedre læringsmiljø," siger Henrik Mogensen til DR.

Lektor Dorte Ruge fra Center for Anvendt Skoleforskning er også positiv over for den nye madordning:

"Det er et virkelig godt initiativ. Forskning peger i retning af, at et sundt og varieret måltid i skolen kan være med til at fremme elevernes trivsel og sundhed," siger Dorte Ruge og håber, at det kan inspirere andre kommuner til at gå samme vej:

"Vi har masser af viden om, hvad det betyder for børns hverdag, at de får nok mad og ordentligt mad. Så vi mangler ikke viden, men vi mangler beslutningskraft til at komme videre," siger Dorte Ruge til DR.

Læs også:
Ny tænketank: Maden i skolen skal have et kæmpe løft

Sidst opdateret: 31/01/2023 - 08:56

Emner: Læsø Kommune

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]