Der er en markant forskel i kommunernes anlægsbudgetter for 2023, viser de netop offentliggjorte budgettal fra Danmarks Statistik.

I alt svinger anlægsbudgetterne fra 574 kroner pr. indbygger i Allerød Kommune til 5.282 kroner pr. indbygger i Københavns Kommune (når man ikke inkluderer de små ø-kommuner, hvor et enkelt anlægsprojekt hurtigt bliver til mange kroner pr. indbygger). Det skriver NB-Økonomi.

Dermed er det fortsat København, der ligesom i de seneste mange år har den absolutte førertrøje i byggeri og anlæg. I alt udgør Københavns anlægsbudget 3,5 milliarder kroner, hvilket er 18,6 procent af den samlede serviceramme på 18,62 milliarder kroner.

Det er særligt kommunerne i hovedstadsområdet samt en håndfuld østjyske kommuner, der har de højeste anlægsudgifter. Her finder man blandt andet kommuner som Silkeborg og Høje-Taastrup, der har haft en voldsom vækst i folketallet de seneste år.

Væksten i folketallet er særligt høj blandt de yngste borgere, hvilket betyder, at kommunerne mangler bygninger til daginstitutioner og folkeskoler, som koster mange anlægskroner.

Omvendt er det især sydsjællandske og nord- og vestjyske kommuner med fald i folketallet, der har de laveste anlægsudgifter opgjort i kroner pr. indbygger.

I økonomiaftalen for 2023 blev kommunernes anlægsramme skåret med godt 1,5 milliarder kroner (opgjort i faste 2023-priser), hvilket betyder, at mange kommuner har måttet holde for i årets anlægsbudgetter.

Flere kommuner har dog alligevel formået at få et større anlægsbudget i 2023 end i 2022. Ud af landets 98 kommuner er det 33, der har øget anlægsbudgettet opgjort i kroner pr. indbygger. Den største stigning er i Lemvig Kommune, hvor borgerne kan se frem til en stigning i anlægsbudgettet på 1.123 kroner pr. indbygger. I den sammenhæng skal det dog nævnes, at kommunens anlægsbudget i 2022 lå på et meget lavt niveau.

Se udviklingen i anlægsudgifterne for alle kommuner i kortet herunder: