- Foto: Ishøj Kommune

Kommune vil blive bedre til at hjælpe borgere med autisme i job

Udgivet: 06/01/2023

Del artiklen:

Jobcenteret i Ishøj Kommune har i forbindelse med beskæftigelse været på kursus for at få større viden om autisme og diagnosens udfordringer.

"Vi vil gerne gå forrest, og jeg tror faktisk, at alle jobcentre har brug for det her. Derfor har vi også inviteret Landsforeningen Autisme til at komme og være med, for at vi har så meget vidensdeling som overhovedet muligt," siger Jørgen Dan Pedersen, som er erhvervs-og beskæftigelseschef i Ishøj Kommune i en meddelelse fra kommunen.

Formand Brian Andersen og sekretariatschef Torben Pedersen fra Landsforeningen Autisme var hurtige til at tage imod invitationen og møde op på rådhuset i Ishøj.

De mener, at det vil blive nemmere for både de jobsøgende og konsulenterne, når der er en fælles forståelse mellem krav og hensyn.

Jobcenteret i Ishøj skal altså tænke i anderledes og nye baner. Ifølge Jørgen Dan Pedersen skal borgerne ikke tilpasse sig systemet, men kommunen skal se på, hvad borgerens behov er og på baggrund af det finde ud af, hvordan de bedst muligt kan hjælpe borgerne i job.

nannakk

Sidst opdateret: 06/01/2023 - 09:54

Emner: Jobcenter

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]