- Foto: Foto: Hjørring Kommune

Hjørring åbner op for endnu flere vindmøller og solcelleparker

Udgivet: 15/12/2022

Del artiklen:

Hjørring Kommune åbner for ansøgninger om nye vindmølle- eller solcelleprojekter.

Et flertal i byrådet i Hjørring har valgt, at ansøgninger om opstilling af vindmøller og store solcelleanlæg skal samles i en ansøgningsrunde.

Ansøgningsvinduet åbner 12. december 2022 efter at fremgangsmåden med én samlet ansøgningsrunde blev godkendt på byrådsmøde den 30. november 2023.

"Med ansøgningsvinduet får vi en mulighed for at prioritere og planlægge for de projekter, der passer bedst ind i vores kommune," fortæller udvalgsformand Søren Homann (K) i en meddelelse fra kommunen.

Søren Homann fortæller også, at det fylder i den lokale politiske debat, at der skal gives noget tilbage til de berørte lokalsamfund, så lokal energiproduktion giver lokal værdi.

"Hvem ved, måske kan lokal værdi og fællesskaber blive en trumf i den kommende planlægning," siger udvalgsformanden.

I foråret 2023 vil politikerne finde ud af, om der er ansøgninger, der rammer så meget plet, at der skal planlægges for nye vindmøller og solceller.

nannakk

Sidst opdateret: 15/12/2022 - 09:31

Emner: Energi, Hjørring Kommune, Solceller, Vindmøller

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]