
- Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
18 kommuner får nu nummerplade-betaling for erhvervsaffald
Udgivet: 15/12/2022
Landets største forbrændingsanlæg og kommunale affalds-selskab Vestforbrænding indfører fra årsskiftet nummerplade-betaling for erhvervsaffald på genbrugsstationer i 18 kommuner. Det oplyser Furesø Kommune.
Det vil foregå på den måde, at alle nummerpladerne bliver scannet ved indkørsel på genbrugsstationerne, derefter vil virksomhederne bliver afregnet den efterfølgende måned for antal besøg på genbrugsstationerne. Dermed er det slut med tilmelding, årskort og engangsbilletter.
Det vil stadig være gratis for private at aflevere affald på genbrugsstationen. Og virksomheder der er en rene transportvirksomheder, og hvor affaldet stammer fra en privat husholdning, kan søge om fritagelse for betaling.
Et besøg på en af Vestforbrændings genbrugsstationer koster fra 110 til 190 kroner alt efter biltype; personbil, kassevogn eller ladbil. Det er samme pris pr. biltype uafhængigt af, hvad og hvor meget affald, der medbringes, og om der er trailer på bilen.
nannakk
Sidst opdateret: 15/12/2022 - 11:47
Temaer: Klima
Emner: Affald, Affaldshåndtering, affaldsindsamling













































