En politisk aftale om vedvarende energi på land og kompensation til naboer og lokalsamfund faldt på plads tirsdag. Med aftalen er det besluttet at øge kompensationsordningerne; grøn pulje med 150 procent og VE-bonussen til de nærmeste naboer med 50 procent.

Grøn pulje udbetales i dag til kommunerne som et engangsbeløb ud fra størrelsen på solcelle- eller vindmølleparken i megawatt, og kommunalbestyrelserne kan med pengene fra puljen yde tilskud til lokale projekter i kommunen.

At der skrues op for ordningerne, mødes med afmålt ros hos KL.

"Den ekstra kompensation, som ligger i aftalen, kan måske lyde af meget, men vi er ude i absolutte småpenge, når vi ser på den enorme skala i de her projekter. Det burde og kunne være meget mere – ellers risikerer vi ganske enkelt, at naboer og lokalsamfund ikke bakker op", siger Birgit S. Hansen (S), formand for KL's klima- og miljøudvalg.

Hun understreger i en pressemeddelelse fra KL, at lokal opbakning "er det allervigtigste, hvis vi skal have sat flere vindmøller og solceller op i en pokkers fart". Med aftalen fastholdes målsætningen om at firdoble produktionen fra sol og vind på land i 2030.

LF: Kommunerne burde få tilskud

Hos Landdistrikternes Fællesråd tvivler man også på, at kompensationsordningerne vil skabe tilstrækkelig lokal opbakning til solcelleparker og vindmøller på land.

"Jeg synes, det er meget tvivlsomt, om det bliver mere attraktivt at bo tæt på store solcelleparker og vindmøller, hvis man kun får ca. 5.000 kr. ekstra skattefrit om året", siger formand Steffen Damsgaard, som havde ønsket minimum en fordobling af VE-bonussen til en udvidet nabokreds.

Steffen Damsgaard påpeger desuden, at landdistriktskommunerne generelt er hårdt pressede økonomisk og desuden står over for et stort arbejde med sagsbehandlingen af kommende energianlæg, som ikke kompenseres med aftalen.

"Kommunerne skal bruge mange ressourcer på at myndigheds- og sagsbehandle disse VE-anlæg, og det burde man have givet dem en fair kompensation for. Derudover burde VE-anlæggene skabe flere indtægter til kommunen til serviceløft lokalt - uden at modregne dem i bloktilskuddet. Det er faktisk dybt urimeligt, at man ikke har tænkt det mere ind i denne aftale, hvor kommunerne og deres borgere burde tilgodeses for deres indsats", udtaler Steffen Damsgaard i en pressemeddelelse.

Mindreprovenu for staten

Hos regeringspartierne er der en forventning om, at de nye satser vil bidrage til opsætning af flere energianlæg.

"Det har været frustrerende de seneste par år at se, at der simpelthen ikke kom møller op", siger Linea Søgaard-Lidell, klima-, energi- og forsyningsordfører for Venstre,

"De kommuner, som tager ansvar for at producere grøn energi til resten af samfundet, får en større økonomisk gevinst. Ligesom naboerne bliver bedre kompenseret. Lokal opbakning er central for at komme videre", tilføjer hun.

Selvom kompensationen betales af selskaberne bag sol- og vindparkerne, er det ikke gratis for staten at skrue satserne op, da VE-ordningerne er fradragsberettiget. Forøgelserne fører til et mindreprovenu fra selskabsskatten til staten på 80 millioner kroner om året.

Blandt andre Kraka Advisory havde anbefalet mere gennemgribende ændringer af kompensationsordningerne, end hvad det brede flertal bestående af regeringspartierne, SF, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet har valgt at gøre.

Med den politiske aftale justeres dog visse aspekter ved den grønne pulje, som kommunerne har ansvaret for at videreformidle.

Justeringerne og de nye satser vil gælde fra juli 2024.