Der er fortsat færre boligområder, som regeringen definerer som parallelsamfund.

Ifølge den liste, som Indenrigs- og Boligministeriet offentliggjorde torsdag, er antallet af parallelsamfund faldet fra 12 sidste år til ti i år.

Listen bliver i henhold til almenboligloven offentliggjort hvert år den 1. december.

Her kan du læse, hvordan et boligområde kommer på listen over parallelsamfund:

* Regeringen betegner et boligområde som et parallelsamfund, hvis det har mindst 1000 beboere i området, og mindst to af tre kriterier om uddannelses- og indkomstniveau, tilknytning til arbejdsmarkedet samt kriminalitetsniveau er opfyldt, og hvor andelen af indvandrere eller efterkommere fra ikkevestlige lande overstiger 50 procent.

* Boligområder, der har været på parallelsamfundslisten i fem år, bliver i lovgivningen defineret som et omdannelsesområde. Boligområder, som udgår af denne liste skal fortsat gennemføre den udviklingsplan, der er vedtaget.

* Et udsat boligområde betegnes som et alment boligområde, hvis der bor mindst 1000 beboere, og hvor minimum to ud af fire følgende kriterier er opfyldt:

- Andelen af beboere, som er i alderen 18 til 64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, overstiger 40 procent. Det er opgjort som et gennemsnit over de seneste to år.

- Andelen af beboere, der er dømt for at overtræde straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer, udgør mindst tre gange landsgennemsnittet, hvilket er opgjort som gennemsnit over de seneste to år.

- Andelen af beboere i aldersgruppen 30 til 59 år, der alene har en grunduddannelse, overstiger 60 procent af alle beboere i samme aldersgruppe.

- Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15 til 64 år i området (eksklusive uddannelsessøgende) er mindre end 55 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.

Kilde: Indenrigs- og Boligministeriet.

/ritzau/