Tendensen fortsætter: Kommunernes udgifter til udsatte børn og unge stiger

Kommunerne bruger stadig flere penge på det specialiserede børneområde. Fra 2018 til 2021 steg udgifterne med 750 millioner kroner. Nu viser en ny prognose for 2022, at tendensen fortsætter. Se udviklingen for din kommune her.

Udgivet: 24/11/2022

Mads Høyer Hansen

Redaktør

Del artiklen:

Kommunerne bruger stadig flere penge på det specialiserede børneområde. Det viser en ny analyse fra KL, der peger på nedlukningerne i forbindelse med corona-pandemien samt flere børn og unge med diagnoser som årsagen.

Fra 2018 til 2021 steg udgifterne på det specialiserede børneområde med rundt regnet 750 millioner kroner. Den nye prognose for 2022 fastslår, at tendensen fortsætter.

Det er særligt antallet af børn og unge, der modtager forebyggende foranstaltninger, der kan mærkes på de kommunale budgetter. De udgør nemlig 37 procent af de samlede udgifter til udsatte børn og unge.

En forebyggende foranstaltning er et væsentligt mindre indgribende indsats en eksempelvis en anbringelse, og der er derfor stort fokus på dem i kommunerne.

De nye budgettal for 2022 er dog væsentligt lavere end regnskabstallene for 2021, hvilket peger på, at flere kommuner må forvente at sprænge deres budgetter igen, ifølge prognosen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

null
Store kommunale forskelle

Selvom det særligt er stigningen af de forebyggende foranstaltninger, der driver udgifterne, så er der store kommunale forskelle på, hvor mange penge kommunerne bruger.

Ved de kommuner, der har de største udgifter til de forbyggende foranstaltninger, udgør andelen af udgifter til forebyggende foranstaltninger mere end 50 procent. Mens de kommuner, der har de laveste udgifter, har en andel på under 20 procent.

Dragør Kommune topper listen med en andel på næsten 60 procent, hvorimod Randers Kommune har den lavest andel med lidt over 18 procent.

(Artiklen fortætter under billedet)

null

Familiebehandling og håndtering af problemer

Når det så kommer til, hvilke forebyggende foranstaltninger kommunerne bruger flest penge på, er det særligt behandling af familien eller behandling af barnet eller den unges problemer.

Den post udgør næsten 30 procent af udgifterne.

Dernæst bruger kommunerne mange penge på aflastningsordninger eller kontaktpersoner.

(Artiklen fortsætter under billedet)

null

Du kan se, hvordan din kommune placerer sig her ved at bruge funktionen 'Vælg kommune' nedenfor:

FLIS er et videnscenter, der samler data fra kommunerne. Det står for Fælleskommunalt LedelsesInformationsSystem. Du kan læse mere om FLIS her.

Sidst opdateret: 24/11/2022 - 14:02

Temaer: Det specialiserede socialområde

Emner: Socialøkonomi, Udsatte, Økonomi, Det specialiserede socialområde

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]