Hver niende elev i folkeskolen har nu ikke-vestlig baggrund. Til sammenligning er forholdet på de fri- og privatskolerne én ud af fjorten elever. Og gabet mellem typerne af skoler vokser, når det handler om elever med anden etnisk baggrund.

Det skriver DR på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.

Fra 2014 til 2021 er antallet af elever med ikke vestlig baggrund i folkeskolen steget med 13 procent, men faldet med 4 procent i fri- og privatskolerne, oplyser DR.

Noget af udviklingen hænger sammen med, at folkeskolerne har fået flere elever fra ikke-vestlige lande, siden flygtningestrømmen begyndte i Syrien. Udviklingen giver folkeskolen meget at arbejde med:

"Det efterlader folkeskolen med nogle enormt store udfordringer. De skal løfte en elevgruppe, som alt andet lige er vanskeligere at løfte – ikke bare fagligt, men også socialt," siger Andreas Rasch-Christensen, der er skoleforsker hos VIA University College, til DR.

Ifølge Skolelederforeningens formand, Claus Hjortdal, er problemet ikke de forskellige etniske baggrunde. Men i stedet at de kræver ekstra tid og ressourcer, og derfor bliver det ulige, når skoler har så forskellige elevsammensætninger.

"Det er ikke fordi, privatskoler skal skældes ud. Det er forældrenes valg, jeg er bekymret for. At de ikke ønsker deres barn på en skole, hvor andre er forskellig fra én selv," siger Claus Hjortdal til DR.

Han mener, at integrationen bør være en fællesopgave for landets skoler.

"Det er jo for pokker en samfundsmæssig opgave at sørge for de flygtninge, der kommer ind i landet. Det er ædelt og smukt, så det skal man da lære ens børn," siger Claus Hjortdal til DR.