Borgmester Peder Christian Kirkegaard (V) var klar med en gave til den tidligere præsident Obama, da han i sommer gæstede KulturCenter Skive.

Borgmester Peder Christian Kirkegaard (V) var klar med en gave til den tidligere præsident Obama, da han i sommer gæstede KulturCenter Skive. - Foto: Skive Kommune

Borgmester vil have egen habilitet i Obama-sag tjekket

Borgmesteren i Skive beder nu Ankestyrelsen afgøre, om han havde problemer med sin habilitet, da den tidligere amerikanske præsident Obama blev inviteret til byen. Arrangementet gav et kæmpe underskud, og det har udløst kritik.

Udgivet: 22/11/2022

Iver Houmark Andersen

redaktør af NB-Kommune

Del artiklen:

Den 12. juni havde man i nordvestjyske Skive fornemt besøg af den tidligere amerikanske præsident Barack Obama. Selve besøget gik godt, men det gav et dundrende underskud på 2,7 millioner kroner. Og det trækker nu lange skygger. Så lange at Skives borgmester Peder Christian Kirkegaard (V) har bedt Ankestyrelsen vurdere sin habilitet i sagen.

Det oplyser Skive Folkeblad.

KulturCenter Skive stod for besøget i juni, men havde forinden fået en underskudsgaranti fra Skive Kommune. Garantien har gjort, at Skive Kommune har måtte punge ud med 672.993 kroner.

Beslutningen om underskudsgarantien over for KulturCenter Skive (KCS) deltog Peder Christian Kirkegaard i. Det har ifølge Skive Folkeblad udløst kritik, for borgmesteren sidder også i bestyrelsen for KCS.

I forhold til sin habilitet peger borgmesteren ifølge Skive Folkeblad på en sag tilbage fra 1985. Her fandt Ombudsmanden frem til, at en borgmester ikke var inhabil (i en lignende sag som den nuværende i Skive), da borgmesteren i byrådet var med til at behandle en sag, der vedrørte den virksomhed, han var byrådets repræsentant i.

Sidst opdateret: 22/11/2022 - 09:20

Emner: Skive Kommune, Ankestyrelsen, Habilitet

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]