Kommunerne træffer ofte afgørelser uden at have tilstrækkelige oplysninger.

Kommunerne træffer ofte afgørelser uden at have tilstrækkelige oplysninger. - Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix (arkiv)

Derfor er omgørelsesprocenten høj på børnehandicapområdet

En ny analyse fra Ankestyrelsen undersøger, hvorfor omgørelsesprocenten er så høj på børnehandicapområdet. Den viser, at kommunerne ofte ikke får oplyst sagerne tilstrækkeligt, før de træffer en afgørelse.

Udgivet: 06/06/2023

Mads Høyer Hansen

Redaktør

Del artiklen:

Omgørelsesprocenten på børnehandicap-området er høj - særligt når man sammenligner med omgørelsesprocenten på serviceloven generelt set.

Læs også:
Nye Danmarkskort: Halvdelen af sagerne på børnehandicapområdet blev omgjort

Fa 2018 til 2022 behandlede Ankestyrelsen 10.957 sager på børnehandicapområdet. 47 procent blev i perioden omgjort - enten som en hjemvisning eller en ændring/ophævelse. Det skriver NB-Social.

Til sammenligning lå omgørelsesprocenten i klagesager vedrørende serviceloven generelt på 37 procent i perioden.

Det er særligt sager om tabt arbejdsfortjene og sager om pasningstilbud og hjemmetræning, der har høje omgørelsesprocenter. Fra 2018 til 2022 omgjorde styrelsen i gennemsnit henholdsvis 54 og 56 procent af klagesagerne på de to områder.

(Artiklen fortsætter under billedet)
null

Sagerne er komplekse

Den høje omgørelsesprocent kan blandt andet forklares med, at det er komplekse sager, der ikke er tilstrækkelig oplyst.

I analysen kan man læse, at manglende oplysninger i sagen er den hyppigste årsag til, at Ankestyrelsen omgør afgørelserne.

Fra 2020 til 2022 vurderede Ankestyrelsen i 82 procent af de 2.743 omgjorte sager, at kommunen manglede væsentlige oplysninger i sagen, eller at begrundelsen var mangelfuld.

I 2022 var årsagen til omgørelse i 88 procent af sagerne oplysningsgrundlaget og begrundelsen.

(Artiklen forsætter under billedet)

null

Bemærk: Oplysningsgrundlaget i eksempelvis sager om tabt arbejdsfortjeneste er meget omfangsrigt.

Kommunerne træffer afgørelser på trods af manglende oplysninger

Det er ikke altid, kommunerne har oplyst sagerne tilstrækkeligt, når de træffer afgørelser. Det bliver understreget af en praksisundersøgelse om udmåling af tabt arbejdsfortjeneste fra 2022.

Undersøgelsen viser, at der i 17 ud af de 42 gennemgåede sager manglede væsentlige oplysninger i sagen. Derfor ville styrelsen i de 17 sager ikke kunne vurdere, om kommunernes afgørelser var rigtige.

Derfor var sagerne blevet hjemvist, hvis de var blevet påklaget til Ankestyrelsen.

Ankestyrelsen har tidligere talt med forældre til ti børn med handicap og problematisk skolefravær. De havde alle fået afslag på tabt arbejdsfortjeneste.

Nogle af forældrene oplevede, at kommunen ikke har indhentet alle relevante oplysninger i forbindelse med afgørelsen om afslag på tabt arbejdsfortjeneste.

Enkelte forældre beskrev også, at de havde oplevelsen af, at de selv skulle indhente de forskellige relevante oplysninger.

Det giver et godt samarbejde

Ankestyrelsen har tidligere undersøgt, hvad der skal til for at sikre et bedre samarbejde mellem forældre og kommuner. Her peger undersøgelsen på:

• Anerkendelse og empati for forældrenes oplevelse

• Kommunernes kendskab til området og den specifikke sag

• Gensidigt kendskab mellem sagsbehandler og forældre

• Vejledning, orientering og forventningsafstemning

• Tværfaglig koordinering

Minianalysen er baseret på viden fra Ankestyrelsens klagesagsbehandling, som den sammenholder med viden fra fire undersøgelser om henholdsvis tabt arbejdsfortjeneste, hjemmetræning, sektoransvarsprincippet ved problematisk skolefravær hos børn med handicap og samarbejdet mellem kommuner og forældre til børn med handicap.

Du kan læse analysen her.

Sidst opdateret: 06/06/2023 - 11:30

Emner: Ankestyrelsen

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]