Når man vil bruge dialogværktøjer i forbindelse med en proces inden for kommunernes kulturområde, er der mange ting, man skal tage højde for.

Når man vil bruge dialogværktøjer i forbindelse med en proces inden for kommunernes kulturområde, er der mange ting, man skal tage højde for. - Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix (Arkiv)

Forandringer og faglige forskelle udfordrer arbejdsmiljøet på kulturområdet

Projektet SPARK hjælper ansatte på museer, biblioteker og mange flere med at finde fælles fodslag og samarbejde endnu bedre i det daglige.

Udgivet: 16/11/2022

Jørn Sørensen

Journalist

Del artiklen:

Mange forskellige fagligheder, forskellige lokationer og store forandringer i arbejdets indhold. Det er nogle af de udfordringer, der kan påvirke det psykiske arbejdsmiljø på kulturområdet.

Museer har en medarbejdergruppe med meget forskellig faglig baggrund, som eksempelvis vagter, antropologer, arkæologer, dykkere, it-medarbejdere og administrativt personale. Ofte er de ikke på samme sted til daglig. Det skriver Viden på tværs.

Det kan gøre det vanskeligt at finde fælles fodslag. MED-udvalg er særligt vigtige i denne sammenhæng, fordi alle faggrupper er repræsenteret, og det er her, man sammen drøfter den faglige retning, man gerne vil gå i, og hvordan man bedst samarbejder om den.

Derfor arbejder projektet SPARK ofte med at styrke MED-udvalget og arbejdsfællesskabet og sætte fokus på det, man er fælles om, på trods af forskellige opgaver og fagligheder. BFA og arbejdsmiljø København har f.eks. udviklet materialer om stærke arbejdsfællesskaber, som er et godt afsæt.

Biblioteker i forandring

Biblioteksområdet har de sidste mange år været præget af store forandringer. Dels er flere små biblioteker blevet samlet til større enheder, og dels har både arbejdsopgaver og bibliotekarernes rolle ændret sig meget. I hverdagen kan det være udfordrende at finde ud af, hvad den nye rolle indebærer.

Det giver anledning til sammen at se på den primære opgave er og finde en fælles retning. Her kan SPARK f.eks. hjælpe MED/TRIO til at få lavet involverende dialog-processer med kolleger, så alle bliver hørt - her kan man fx bruge procescirklen - se mere i videoen herunder.

Få inspiration til at udvikle kompetencer og strategiske indsatser på folkebiblioteket med projektet 'Biblioteker i bevægelse'.

Materialet er udviklet i samarbejde med biblioteksansatte fra hele landet med afsæt i en national kortlægning af bibliotekernes kompetencebehov - se mere herunder:

Læs mere om 'Biblioteker i bevægelse' via linket her.

Sidst opdateret: 16/11/2022 - 10:14

Emner: Arbejdsmiljø

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]