Det kommunale bureaukrati og administration skal beskæres med 2,5 milliarder kroner frem mod 2030. Sådan lød det i udspillet 'Danmark kan mere', som den den fungerende socialdemokratiske regering lancerede inden valgkampen i november. Pengene skal i stedet bruges på kernevelfærd.

Men det kan blive mere end svært for kommuner, institutioner og ansatte at nå i mål, for med loven om minimumsnormeringer i daginstitutionerne, som træder i kraft efter nytår, følger en længere række ekstra krav til registreringer i daginstitutionerne for 66 millioner kroner frem mod 2030. Det viser en gennemgang foretaget af DR.

Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, kalder det paradoksalt, at politikerne på den ene side kritiserer kommunerne for at have for store mange omkostninger i administrationen, og samtidig vedtage nye, bekostelige regler:

"Det er ikke kommunerne, der er nogle fjumremikler. De knokler løs for at effektivisere, og hver gang de får skabt råderum, bliver det fyldt ud med nye administrative regler, som Folketinget gennemfører," siger Per Nikolaj Bukh til DR.

Han mener ikke, at det er nogen god idé, at kommunerne skal indsamle unødvendig data:

"Vi kan tælle og veje alle mulige ting, hvis vi nu engang skulle få brug for dem, og nogle skulle få lyst til at kigge på dem. Men vi kan jo ikke begynde at indsamle data, som der ikke er behov for. For så får vi jo et enormt bureaukratisk samfund," siger Per Nikolaj Bukh og fortsætter:

"De her data er unødvendige i en lov om normeringer på kommuneniveau. Det er data, som kunne være rare at have. Men det koster altså enormt meget at indføre de her regler, siger han til DR.

KL: Christiansborg skal have større tillid

Heller ikke formand for Kommunernes Landsforenings Børne- og Undervisningsudvalg og borgmester i Herlev Kommune Thomas Gyldal Petersen (S) finder kravene rimelige:

"Hvis folketingspolitikerne reelt ønsker at afbureaukratisere, skal de stille færre krav, og de skal have tillid til, at vi i kommunerne gør det bedste, vi kan, for borgerne. Det hænger ikke sammen at bede om mere bureaukrati og samtidig tale om afbureaukratisering," siger Thoms Gyldal Petersen og fortsætter:

"Christiansborg har ret til at bede om alt data, de har brug for. Christiansborg skal så bare være ærlige og sige, at de pålægger kommunerne en bureaukratisk byrde, bøvl og besvær."

Og hvor den socialdemokratiske regering i stedet ønsker mere til til kernevelfærd, går oplevelserne med det stigende krav om registrering i den stik modsatte retning," mener Birgit Fastrup, der er pædagogisk leder i en daginstitution ved Herning:

"Det giver sikkert meget god mening for politikerne. Men jeg er uddannet pædagog - ikke kontorassistent. Jeg vil hellere bruge tid sammen med børnene," siger hun til DR.