I Aarhus Kommune har social- og beskæftigelsesrådmand Anders Winnerskjold (S) for nyligt fremlagt sit bud på en Udviklings- og Omstillingsplan for social- og beskæftigelsesområdet. En del af planen er at give en hurtigere afklaring af borgere i ressourceforløb.

I Aarhus Kommune har social- og beskæftigelsesrådmand Anders Winnerskjold (S) for nyligt fremlagt sit bud på en Udviklings- og Omstillingsplan for social- og beskæftigelsesområdet. En del af planen er at give en hurtigere afklaring af borgere i ressourceforløb. - Foto: Foto: PR-Foto

Aarhus vil give garanti for kortere ressourceforløb

Aarhus Kommune ønsker at give borgere i ressourceforløb en lokal garanti for afklaring inden for to år i stedet for de tre år, som loven foreskriver. Det skal give borgerne en hurtigere afklaring og frigøre ressourcer.

Udgivet: 14/11/2022

Kasper Rasmussen

Redaktør

Del artiklen:

Ressourceforløb skal give afklaring – ikke en årrække i uvished.

I Aarhus Kommune har social- og beskæftigelsesrådmand Anders Winnerskjold (S) for nylig fremlagt sit bud på en udviklings- og omstillingsplan for social- og beskæftigelsesområdet,

og her ønskes netop en hurtigere afklaring af borgere i ressourceforløb.

Vedtages planen, vil der i Aarhus fremover stilles en vejledende servicegaranti om afklaring inden for to år, i stedet for de tre år som loven foreskriver. Det skriver NB-Beskæftigelse.

“Det kan være hårdt for borgerne at være i et ressourceforløb på tre år, og vi tror på, at forløbet kan gøres hurtigere ved at tilrettelægge det anderledes. Samtidig har vi en forhåbning om, at det kan frigøre nogle ressourcer, som vi i stedet kan bruge på det specialiserede socialområde,” siger Anders Winnerskjold til NB-Beskæftigelse.

I udviklings- og omstillingsplanen fremgår det, at ressourceforløbsenheden i Aarhus i en periode har arbejdet med at styrke fagligheden, simplificere sagsgangene og reducere transaktionsomkostninger.

De kortere ressourceforløb skal give besparelser på to millioner kroner om året, som skal sammenholdes med besparelser på effektivisering og metodeudvikling i forløbene på yderligere tre millioner kroner. Besparelserne løber dermed samlet op i fem millioner kroner, og en konsekvens vil være, at otte medarbejdere skal flyttes internt.

De kortere ressourceforløb skal ikke føre til flere førtidspensioner, påpeger Anders Winnerskjold.

Omvendt er det ambitionen, at førtidspension i højere grad skal kombineres med et småjob på særlige vilkår.

“Vores erfaring er, at der er mange, som stadigvæk ønsker at have en tilknytning til arbejdsmarkedet i det omfang, det kun kan lade sig gøre,” fortæller rådmanden.

Udviklings- og omstillingsplanen kommer på baggrund af budgetforlig for det kommende år, der med 115 millioner kroner gav det hidtil største tilskud til det specialiserede socialområde i Aarhus nogensinde. Kommunen blev samtidig forpligtet på at komme med en sammenhængende og holdbar økonomisk plan på langt sigt, og her indgår besparelserne ved kortere ressourceforløb.

Både planen og sparekataloget er sendt i høring, og høringsfristen er torsdag 24. november. Planerne forventes behandlet i byrådet i begyndelsen af det nye år.

Sidst opdateret: 14/11/2022 - 11:04

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]