Meget peger på, at kommunerne styrer direkte mod en overskridelse af servicerammen for 2022, som kan udløse en milliardsanktion fra staten. Kommunerne er netop nu i gang med at lægge sidste hånd på budgetopfølgningen efter tredje kvartal, og inden den er tilgået økonomiudvalgene, vil ingen kommentere det til citat.

NB-Økonomi har imidlertid talt med en række økonomichefer og -direktører, og der tegnes et ret entydigt billede af ganske betydelige overskridelser i de førte tre kvartaler.

"Det er også min fornemmelse, at det ser svært ud med servicerammen for 2022," siger Martin Damm, men oplyser, at KL endnu ikke har nogen samlede tal.

Forklaringen på overskridelserne af servicerammen er primært den reducerede PL-regulering af kommunernes serviceramme, der som minimum belaster kommunerne med 1,4 milliard kroner og i værste fald mere, hvis de høje inflationstal fra september fortsætter resten af regnskabsåret.

"Det er uventede store prisstigninger, som ikke er indregnet i servicerammen, og kommunerne kan ikke nå at lave kompenserende besparelser," siger Martin Damm.

Et andet område, som skaber store problemer i mange kommuner er fortsat det specialiserede socialområde. Derudover kom det bag på kommunerne, at der skulle afholdes to valg - både afstemningen om forsvarsforbeholdet og folketingsvalget. Selvom det brutto kun belaster kommunerne samlet med en lille kvart milliard kroner, så er det med til at trække den gale vej.

Regner med at undgå sanktion på Ukraine- og coronaudgifter

Ifølge loven (se faktaboks) skal "kommunernes budgetterede serviceudgifter korrigeres for ændrede forudsætninger fra budget til regnskab", når regeringen beregner en sanktion, men reelt bygger det langt hen ad vejen på politiske skøn. Mens store DUT-sager normalt indregnes, så har Nicolai Wammen meget kontant afvist at PL-korrigere servicerammen, når det i april skal gøres op, om kommunerne har overholdt servicerammen.

Til gengæld forventer KL, at regeringen vil se bort fra udgifter til ukrainske flygtninge og corona.

"Vi er blevet lovet, at de to områder ikke må fortrænge andre velfærdsområder, og vi har en klar forventning om, at regeringen vil se bort fra de udgifter, når de skal vurdere om vi har overholdt servicerammen," siger Martin Damm.

I 2020 og 2021 fik kommunerne ikke modregnet hele udgiften til corona ved opgørelsen af overholdelsen af servicerammen, ligesom de heller ikke fik finansiering til alle udgifterne. Årsagen var dengang, at kommunerne formentligt på grund af corona havde mindreudgifter på andre områder.

"Nu har vi tværtimod ekstra udgifter, og derfor må vi formode, at vi får krone til krone kompensation på servicerammen for udgifterne til corona og ukrainske flygtninge," siger Martin Damm.

KL har bedt kommunerne gøre udgifterne op

KL har bedt kommunerne om at gøre udgifterne til corona og ukrainske flygtninge op inden midten af november.

I og med at 60 procent af en eventuel sanktion rammer den enkelte kommune, så har man en interesse i nidkært at få alle ekstraudgifter med.

Selvom det er et tabu at tale om, så erkender mange økonomichefer helt uden for citat, at der altid er en vis elastik i opgørelsen af servicerammen. Udover at man kan skubbe eks. indkøb til efter nytår, så er der også ofte en vis elastik i, hvornår en regning for et løbende projekt regnes med. Derudover er der en særlig lang elastik i netop opgørelsen af servicerammen, fordi det er et skøn, hvornår eks. en renovering er så omfattende, at den skal regnes med på anlægsrammen.

Selvom kommunerne også har en anlægsramme som skal overholdes, så er der det helt specielle, at der ved aflæggelsen af regnskabet kun er sanktion for at overskride servicerammen, mens en overskridelse af anlægsrammen blot udløser kritik og i værste fald en trussel om fremadrettet at indføre sanktion på regnskabsniveau.

Fakta: Det står i loven om sanktioner

§ 14 a. Social- og indenrigsministeren nedsætter statens tilskud til kommunerne for tilskudsåret, jf. § 14, hvis kommunernes regnskaber for året før tilskudsåret under et udviser et højere niveau for serviceudgifterne end det budgetterede niveau korrigeret efter stk. 2. Nedsættelsen udgør forskellen mellem de regnskabsførte og de korrigerede budgetterede serviceudgifter for det pågældende år.

Stk. 2. Kommunernes budgetterede serviceudgifter korrigeres for ændrede forudsætninger fra budget til regnskab. Social- og indenrigsministeren kan indregne et korrektionsbeløb i opgørelsen af kommunernes samlede budgetterede serviceudgifter, såfremt de budgetterede serviceudgifter er lavere end en af social- og indenrigsministeren fastsat ramme.

Stk. 3. Nedsættelsen efter stk. 1 opgøres og fordeles mellem kommunerne af social- og indenrigsministeren. 40 pct. af nedsættelsen fordeles mellem alle kommuner i forhold til den enkelte kommunes andel af det samlede indbyggertal. 60 pct. af nedsættelsen fordeles mellem de kommuner, hvis regnskabsførte serviceudgifter overstiger det korrigerede budget for året før tilskudsåret. Nedsættelsen efter 3. pkt. fordeles på disse kommuner i forhold til den enkelte kommunes andel af den samlede overskridelse af de korrigerede budgetter for de kommuner, hvor de regnskabsførte serviceudgifter overstiger de korrigerede budgetter. Korrektionen af de enkelte kommuners budgetter foretages på baggrund af ændrede forudsætninger fra budget til regnskab.

Stk. 4. Nedsættelsen afregnes i månederne oktober, november og december i tilskudsåret.

Stk. 5. Social- og indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler for opgørelse og afregning af nedsættelsen, herunder om indhentelse af særlige revisionserklæringer vedrørende regnskabsaflæggelsen og om de nødvendige korrektioner ved sammenligning af budget og regnskab.

Kilde: LBK nr 63 af 19/01/2021, (Bekendtgørelse af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner) Indenrigs- og Boligministeriet.