På Langeland Kommunes rådhus bliver der nu sat gang i en undersøgelse efter Ankestyrelsen har bedt om en redegørelse i forbindelse med en række tvangsfjernelsessager.

På Langeland Kommunes rådhus bliver der nu sat gang i en undersøgelse efter Ankestyrelsen har bedt om en redegørelse i forbindelse med en række tvangsfjernelsessager. - Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix (Arkiv)

Efter lovbrud i børnesager: Langeland sætter stor undersøgelse i gang

24 tvangsanbringelsessager skal nu gennemgås af et eksternt konsulentfirma med speciale i sagsbehandling.

Udgivet: 07/11/2022

Del artiklen:

Alle nuværende tvangsfjernelsessager i Langeland Kommune skal nu gennemgås med en tættekam af et eksternt konsulentfirma.

Det bekræfter Børn- og Skoleudvalgsmedlemmerne i Langeland Kommune, Jesper Skovhus (V) og Søren Ramsing (R), overfor 24syv.

De blev mandag orienteret om undersøgelsen på et Børn- og Skoleudvalgsmøde, og det er efter sigende Torben Lønberg, Borger-, Arbejdsmarked og Socialchef, der har truffet beslutningen om at igangsætte undersøgelsen.

- Vi har hele tiden fastholdt presset på forvaltningen og tilkendegivet, at vi har været utilfredse med de redegørelser, vi har fået fra Familieafdelingen. Det har nu ført til denne her undersøgelse, siger Søren Ramsing til 24syv.

Læs også:
Lovbrud på lovbrud: Kommune skal genåbne alle sager om tvangsanbragte børn

Det er særligt spørgsmålet om, hvordan forvaltningen har kunne rette og slette i borgernes journaler, som Søren Ramsing ønsker undersøgt. 24syv har de seneste måneder blandt andet afdækket, hvordan sagsbehandlere i Langeland Kommune har rettet og slettet i borgernes journaler, angiveligt for at dække over egne fejl - noget, som er blevet kaldt embedsmisbrug, “klokkeklart ulovligt” og et brud på straffeloven af en række eksperter.

- Vi vil vide så præcist som muligt, hvordan de rettelser er foretaget, omfanget af dem og hvorvidt det er blevet godkendt af den tidligere ledelse. Og hvilken indfyldelse, det har haft på sagerne resultat, siger Søren Ramsing til 24syv.

I følge 24syvs oplysninger er det konsulentbureauet Marselisborg – Center for Udvikling, Kompetence & Viden, der nu skal undersøge sagerne.

Det har endnu ikke været muligt for 24syv at få en kommentar fra Borger-, Arbejdsmarked og Socialchef Torben Lønberg.

Sidst opdateret: 06/11/2022 - 20:02

Emner: Langeland Kommune

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]