Hvis Frederiksberg Kommune skal halvere sin planlagte skattestigning i 2023 for at mindske den fælles sanktion til kommunerne og overholde aftalen med regeringen, som man har gjort i Slagelse Kommune, så skal Frederiksberg finde pengene på driften.

Men det vil gå ud over Frederiksbergs vejledende serviceramme fra KL, som så bliver mindre året efter. Derfor holder de fast i en skattestigning på 176 millioner kroner. Det fortæller Pelle Dragsted (EL), der er medlem af kommunalbestyrelsen på Frederiksberg, til NB-Økonomi.

"Når man går under serviceloftet, så mister man den del af serviceloftet, så det ville have langsigtede konsekvenser for vores muligheder og økonomi. Hvis man går under serviceloftet, så er det det budget, man tager udgangspunkt i året efter, når serviceloftet skal fastlægges," siger Pelle Dragsted.

Det er bemærkelsesværdigt, fordi kommunerne netop skiftes til at gå over og under de vejledende rammer, da budgetårene i kommunerne ikke er ens. Dermed hjælper kommunerne hinanden i fællesskab, så de samlet set overholder servicerammen, uden at få sanktioner.

Men Pelle Dragsted holder fast i, at det er for usikkert at gå med til at halvere den planlagte skattestigning. Ikke mindste fordi han også frygter, at der kommer en endnu strammere økonomiaftale for budgettet i 2024.

"Vi ved jo ikke, hvordan det vil se ud til næste år. Så det kan jo være, at sanktionen bare kommer der i stedet for. Måske vil den endda blive større, fordi der bliver en endnu strammere kommuneaftale. Så det er meget svært at forudsige, hvad der sker."

Servicerammen bliver hvert år fastlagt på baggrund af budgetterne for kommunerne året inden tillagt det aftalte i økonomiaftalen. KL (Kommunernes Landsforening) beregner derefter kommunernes individuelle vejledende ramme. Herefter melder kommunerne ind, hvad de i første omgang forventer at have i serviceudgifter i det kommende år. Hvis indmeldingerne ligger over den samlede serviceramme, går kommunerne i fællesskab i gang med at justere udgifterne i løbet af den faseopdelte budgetproces, så kommunerne under ét overholder den samlede ramme.

Dermed er de vejledende rammer altså ikke skrevet i sten, da hver enkel kommunes serviceudgifter aftales gennem den faseopdelte budgetproces.

Frederiksberg og den fælles kommunetillid

Hvis Frederiksberg endegyldigt beslutter, at de ikke vil justere ned på servicerammen i nogle år i frygt for, at det bliver varigt, betyder det, at de ikke kan hjælpe andre med at gå over den vejledende serviceramme i særligt vanskelige år. Men det kan også betyde, at andre kommuner ikke vil strække sig for Frederiksbergs skyld, hvis kommunen selv har behov for at gå over servicerammen i nogle år.

Den type slagsmål var der netop op til budgetforhandlingerne sidste år for 2022. Her var det en anden hovedstadskommune - nemlig København - der ikke vil gå under servicerammen for at hjælpe hårdt pressede kommuner. Resultatet blev, at alle skulle skære 0,4 procent af servicerammen, også dem der havde været budgetdukse og allerede gået under den vejledende serviceramme.

Det kastede KL ind i en budgetkrise, hvor de har brugt meget tid det seneste år på at genopbygge tilliden mellem kommunerne.

Er I ikke bange for at ødelægge tilliden fra de andre kommuner mod Frederiksbergs kommune?

At de så ikke vil hjælpe jer en anden gang?

"Vi kunne også have hævet skatten mere. Vi er stadigvæk den kommune i landet, som har den fjerde laveste skat. Så vi har faktisk været ude for at skære ned, så det er jo ikke sådan, at vi ikke har gjort ting, der gør ondt," slår Pelle Dragsted fast.

Dragsted mener ikke, at det er Frederiksbergs ansvar, når reglerne om en budgetlov og serviceramme er bestemt fra Christiansborg.

"Vi forstår udmærket, at det er træls at blive ramt af sanktioner, men ansvaret for det ligger på Christiansborg og de partier, der har vedtaget en budgetlov, der har de her sanktioner. Ikke på politikerne på Frederiksberg," siger han.

Kommunerne bør bakke op om Frederiksbergs kamp

Pelle Dragsted mener i stedet, at kommunerne skal stå sammen med Frederiksberg i den kamp, frem for være utilfredse med, at de bliver ramt af sanktioner på grund af blandt andet Frederiksbergs skattestigninger.

"Jeg synes, at kommunerne skulle stå sammen om at lægge et pres på Christiansborg for at få nogle ordentlige rammer til at give den service til vores børn og ældre, som de fortjener," siger han. "Det er vigtigt for mig, at kommunerne skal stå sammen om at udfordre denne her lovgivning og kritisere denne her lovgivning, der gør, at vi bliver ramt af de her dummebøder fra staten, fordi vi prøver at gøre vores arbejde for borgerne overfor kommunerne."

Frederiksberg Kommune er dog ikke den eneste kommune, der ikke vil justere på deres planlagte skattestigning, så kommunerne samlet set får en lavere sanktion.

Glostrup Kommune holder fast i 46,5 mio. kr. i skattestigning og Allerød Kommune i 65,8 mio. kr., selvom de kun har fået tildelt en ramme på henholdsvis 6,8 og 8,4 mio. kr.